At være storesøster til en bror med ADHD er noget af en mundfuld. Det
må jeg ærligt indrømme. Sådan begynder Marias historie da hun første gang
kommer på søskendekurset i Ringsted. Maria er 11 år og vi har fået lov til at
skrive lidt om Marias oplevelser fordi det er et emne som meget ofte opleves af
søskende. Når jeg tænker på min lillebror elsker jeg ham, men der går aldrig én
dag, hvor han ikke råber og skriger eller smækker med dørene eller prøver at
slå efter mig. Min lillebror har ADHD og har desuden en hjerneskade som han fik
da han ikke var ret gammel. Det kan måske forklare, hvorfor han altid er i dårligt humør. Han er især sur, når han lige er kommet hjem fra skole, så taler han med
sådan en flabet baby-stemme, og hvis ting ikke lige foregår som efter hans
hoved, så flipper han ud og skriger os alle op i hovedet at vi er nogle pisse dumme
psykopater eller noget i den stil. Nogle gange kan det øgelægge en hel dag.
Hvad kan jeg gøre for, at han ikke bliver sur og råber og sparker og slår hver
dag, kan jeg gøre noget, så han ikke altid er så sur?
Udfordinger som disse lever Maria med hver dag og stiller store krav
til hende og hendes familie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar