Jeg glæder mig til at få det fortalt til andre som forstår…

Sådan siger Rasmus, som er 11 år og var deltager på Ådalskolens søskendekursus i foråret. "Jeg har en lillesøster med infantil autisme og vores familieliv er meget anderledes fra andres. Alt lige fra vores indretning af stuen, badeværelset og køkken tager hensyn til min lillesøster. Også vores familiebesøg, ture og andre aktiviteter skal altid passe ind med, hvad min søster har af humør og dagsformen. På den måde bliver vores liv meget anderledes og meget mere anderledes end mine kammeraters. I perioder hvor min lillesøster ikke har det så godt er jeg meget presset og har store bekymringer at slås med. Mine typiske reaktioner har været at jeg har isoleret mig og holdt fast i, at jeg sagtens kan klare det hele selv. Men det kan man bare ikke i længden. Jeg synes det kan være svært at bede mine forældre og kammerater om hjælp. Der er ingen, der kan lide at være til besvær, og mange oplever et tabu, når det gælder handicap. Et handicap i familien har tit følgeskab af tabuer og misforståelser også når det gælder os søskende. Men jeg har erfaret, at det ikke hjælper at isolere sig. 

Og særligt efter Ådalskolens søskendekursus har jeg fået meget gode erfaringer med at tale med andre om min situation. I forhold til for eksempel mine kammerater i skolen er det med til at skabe forståelse for, at der er perioder, hvor man ikke kan det samme, som man plejer. Kender dine klassekammerater til at din søskende har et handicap kan det være med til at fjerne den dårlige samvittighed. Jeg har oplevet, at man som søskende næsten altid bliver mødt med forståelse og ønsket om at hjælpe, når man fortæller læreren og klassekammerater om ens situation hjemme. Vi skal huske, at det kan være svært, ja nærmest umuligt for andre at vide, hvordan de kan hjælpe. Og husk at fortælle, hvad du har brug for. 

En af gruppelederne, John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus siger, at det sjældent giver pote at sætte sig ned og vente på, at andre selv tilbyder deres hjælp – og gætte på, hvad du som søskende har brug for. Det er en helt naturlig adfærd, at du selvom du ikke er så gammel er du mere moden end dine klassekammerater og du ændrer ofte synet på dine omgivelserne. Andres problemer kan for dig virke banale og ligegyldige, og nogle søskende oplever, at de kommer til at skabe en distance til mennesker omkring sig. Småproblemer som opleves vigtige for andre bliver ubetydelige for dig. Og de oplevelser og tanker kan det være en god idé at skabe åbenhed omkring.