Der breder sig et smil på Jacobs læber, da han tænker tilbage på
sidste års søskendekursus i Ringsted – et kursus for børn i alderen 9-12 år som
alle har en bror eller søster med et handicap. Vi møder ham helt tilfældigt en
dag i Ringsted, han giver sig tid til at stoppe og og begynder straks at fortælle
”kan du huske…”
Jacob fortæller, at søskendebørn er vant til at gå på kompromis i
forholdet til deres søskende. Barnet med handicap er oftest den,
der bestemmer legen og dermed sætter rammerne for samspillet. Hvis man vil have
samvær med sin søskende, må man være indstillet på, at det er denne, som bestemmer.
Vi søskendebørn oplever også tit, at vi bliver skældt ud eller slået af
vores søskende. Det er meget svært at håndtere, og mange bliver rigtig kede af,
at vi ikke kan have den almindelige søskenderelation, som vi oplever hos vores
venner, og føler det som et stort savn. Vi kan også opleve det at blive afvist
eller fravalgt, når vi prøver at etablere en kontakt til vores søskende, som
noget meget pinefuldt. Søskendebørnene udvikler sig tit til at blive
overansvarlige, og får nærmest rollen som en 3. forældre. Dette uanset om de er
store-eller lille-søskende. At deltage på søskendekurset husker Jacob som
noget særligt rart for ham, en masse forskellige aktiviteter havde som de voksne
arrangeret for os og så det det vigtigste, at få snakket med andre børn som oplever
det samme.
Vi søskende tænker ens fortæller Jacob og de andre børn har lettere ved at forstå, hvad det er, vi hver især går og bøvler med, siger Jacob.
Det betyder rigtig meget, at man er af sted på et søskendekursus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar