Ens kammerater kender ikke til det

Jeg hedder Jonathan, bor på Sydsjælland og er 12 år gammel. Lad mig starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg har 2 søskende min ældste bror Anders og så min udviklingshæmmede lillebror Morten, som er 8 år. Mortens handicap hedder autisme. Jeg ved en masse om autisme faktisk har jeg skrevet flere opgaver i skolen om emnet. Det var min mor, som for et år siden så en folder på biblioteket, hvori der stod noget om et søskendekursus for de børn, som har søskende med et handicap. Hun tog folderen med hjem til mig og spurgte om det ikke var noget jeg kunne tænke mig. Min første tanke var, "nej det gider jeg ikke". Jeg gider ikke sidde og snakke med en masse andre børn om handicap, som jeg ikke kender og om min lillebror. Det går jo meget fint med Morten. Der gik nogle uger og min mor spurgte mig igen om jeg dog ikke havde tænkt over at tage afsted på søskendekursus. Igen sagde jeg nej, med den begrundelse, at jeg ikke havde lyst. Jeg skulle ikke spille fodboldkamp de dage, men i virkeligheden var jeg meget i tvivl om, hvad det egentlige handlede om og hvad vi skulle lave på et søskendekursus. Her bagefter kan jeg kun anbefale alle søskende at tage på et søskendekursus, hvis I får muligheden eller forslaget fra jeres forældre. Det er simpelthen for fedt pludselig at have nogen på sin egen alder at tale med om alt det ingen andre af ens kammerater kender til.