Vi lærer, vi deler og vi forstår…

Sådan er det på Ådalskolens søskendekursus fortæller John Quist Frandsen, som er en af gruppelederne bag søskendekurserne i Ringsted. Et søskendekursus er for børn og unge i alderen 9-16 år som har en bror eller søster med et særligt behov. Et særligt behov i familien påvirker alle og i den her kontekst påvirkes søskende meget forskelligt af de anderledes omstændigheder som et særligt behov altid medfører. Nogle søskende kommer let igennem til en forståelse og accept imens andre søskende er mere udfordrede når de skal leve med anderledes omstændigheder og nogle gange omstændigheder som ikke er til at ændre på. I hvert fald kan man ikke forandre handicappet, det er der, ofte livslangt og derfor er det omgivelserne som bliver nød til at indtage de nødvendige forholdsregler og bringe en forståelse ind i billedet. Når søskende lærer og deler deres hverdagshistorier falder skuldrene ofte lidt ned, de mærker en lettelse og en byrde kan opleves at blive flyttet fra deres skuldre. For nogle søskende er det første gang i deres liv at de fortæller om deres bror eller søster og om de hjemlige forhold. Den lettelse der opstår kan give plads i barnets mindset til at opdage nye løsninger. Nye løsninger som kan afprøves, testes af og måske bane vejen for et anderledes og bedre mindset i forhold til deres bror eller søster. ”Det er ligesom om at få tømt hovedet for dårlige tanker” var der en af de deltagende søskende der fortalte på vores sidste kursus. Vi oplever søskende som efter nogen tid, når trygheden har indtaget en god plads er meget villige til at dele forhold omkring deres søskende og deres familie. En meget ærlig og autentisk stemning opstår som også kan vises sig i en grad af berørthed. Det er vi vant til at håndtere på et søskendekursus siger John og fortæller, at vi meget gerne giver et knus og et kram når vi oplever, at et barn har brug for det. Som overskrift til dette blogindlæg skrev vi ”vi lærer, deler og forstår…” fordi vi mener det er den fremadrettede pil i et søskendekursus. Vi ved selvfølgelig godt at det måske ikke lykkedes i første omgang og at forandringer tager tid at udføre men du skal vide at ”spiren er sat” og når du øver dig igen og igen og bliver støttet med den rette næring tror vi på, at det bliver nemmere at acceptere sig selv og at du har en bror eller søster med et handicap.