Det levede og det oplevede liv

I dette blogindlæg fortæller søskende om deres erfaringer når deres bror eller søster irriterer, driller eller ødelægger en leg. At drille ved at modarbejde eller sabotere en leg er et tema som fylder meget i flere af søskendes beretninger på søskendekurset på tværs af køn og alder. Børn som fortæller, at deres leg med kammerater bliver forstyrret af deres bror eller søster med særlige behov. Leg er vigtig for børn idet det er gennem leg at børn lærer og erfaringsdanner. Det er derfor både forstyrrende og frustrerende når legen ødelægges. I nedenstående citater fortæller tre søskende om hvordan deres bror eller søster ødelægger deres lege:

”Mig og min bedste ven fandt på en leg der hedder ”labyrint-ting”. Man skulle skiftes til at være inde i den der firkant – som er en slags labyrint vi har i haven. Så er det at min storebror ville være med men han kunne ikke forstå reglerne og han stod hele tiden i vejen for os, så vi sagde: ’Hold op. Stop!’ Så stod han bare der hele tiden og sagde: ’Nej, jeg gider ikke gå væk’. Så kunne vi ikke lege det” (Johan, 10 år).

”Min veninde og jeg havde lavet en hule sammen og så var der en dag min søster bare kom og ødelagde den. (…) Så kom hun ind og knækkede alle grenene, tog tæpperne og alt det vi havde fundet frem. Og hun puttede en hel masse blade ind i hulen, da hun var gået igen kunne vi feje alle bladene væk men tæpperne de var væk” (Maja 9 år).

”Det var i weekenden, at jeg havde besøg af en klassekammerat. Så kom min lillebror og begyndte at sige grimme sjofle ord til min veninde. Vi gik væk og begyndte at sjippe et andet sted men så hoppede han ind i sjippetovet. Og så siger vi til ham rigtigt, rigtigt mange gange at han skal lade være. Og sådan noget gør han rigtigt tit” (Selina 10 år)

For alle tre søskende er oplevelsen af at få en god leg ødelagt irriterende. Mens der for Johan og for Maja var tale om enkeltstående oplevelser, er det for Selina og hendes veninder en tilbagevendende begivenhed at hendes lillebror saboterer deres lege og ikke stopper når de beder ham om det. Eksemplerne er på de udfordringer som nogle søskende kan opleve når de har kammerater med hjemme. Derfor er det nogle gange at søskende vælger ikke at tage kammerater med hjem fordi det simpelthen ikke virker. Ideen med at lade søskende fortælle, hvad de har på sinde er at give dem mulighed for at dele erfaringer og oplevelser med hinanden. På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted taler vi ofte om at søskende skal tage ”temperaturen på kroppen” som en metafor for hvordan man har det, at kroppens temperatur nemlig afspejler ens trivsel. For søskende vil der naturligvis være dage som fungerer godt og andre dage som fungerer mindre godt. Dette er selvfølgelig ikke helt så ligetil, som det lyder, idet hverdagens trummerum har det med at være usynlig. Mange søskende lægger ganske enkelt ikke mærke til alle de små banale og selvfølgelige ting, hændelser, episoder som udspiller sig dag efter dag efter dag. Hverdagen kan sammenlignes med rengøring, der først bliver synlig, når den forsømmes. Hverdagslivet kan siges at have både en yderside og en inderside. Ydersiden er det levede liv, der kan beskrives som en daglig organisering af aktiviteter og gøremål. Det levede liv vil i princippet kunne indfanges af et kamera og det er som regel ikke svært at få selv små børn til at fortælle om konkrete hændelser. Indersiden er det oplevede liv, hvor hændelser, fænomener, ting mv. fortolkes og tillægges betydning af den enkelte søskende. Det oplevede liv udfolder sig i tanker, følelser, drømme, intentioner og kan siges at være et særlig uddrag af alle de mange, mange, mange livs- og sanseindtryk, som et menneske udsættes for hele tiden. Det er ikke alt, som vi udsættes for, som vi tildeler opmærksomhed. Hjernemæssige strukturer og indlærte reaktions- og kommunikationsmønstre er med til at ”scanne” omgivelser for det, der umiddelbart forekommer at være relevant og betydningsfuldt. Noget af det der slipper igennem filteret til det oplevede liv kan omsættes til det fortalte liv, som er de historier og beretninger, vi er i stand til at fortælle om vores liv. Disse fortællinger og historier kan, som når de fortælles på et søskendekursus nogle gange være ganske tynde. Aktiviteterne som vi tilbyder på søskendekurserne inviterer derfor til fælles udforskning af det levede og det oplevede liv og bidrager til, at der opstår tykkere og mere nuancerede fortællinger.