mandag den 21. oktober 2019

Sætte- og fjerne lys på bekymringer


Fylder bekymringer meget i dit liv? Grubler du tit over alt det, der kan gå galt? Velkommen i klubben. Vi er mange, der har det sådan. Heldigvis findes der masser, du kan gøre. Sådan forsøger vi at lære de søskende som deltager på et søskendekursus på Ådalskolen. Mange søskende som har en bror eller søster med et handicap vil ofte ikke belaste forældrene med deres bekymringer eller egne problemer. Mange børn og unge kan derfor komme til at blive ensomme med deres egne tanker. Det kan være en god idé, gerne en gang hver uge hvis det er muligt, at sætte sig med barnet og bede om at fortælle om tre gode og tre dårlige/irriterende/dumme ting fra ugen, der er gået (eller noget andet, der passer til jeres livsomstændigheder). På den måde fortæller man indirekte barnet, at det er i orden, at det også har andre bekymringer end handicappet og man viser barnet, at man er parat til at lytte og forholde sig til mere almindelige problemer. Det er ikke altid, at man kan gøre noget ved barnets bekymringer, men barnet kan føle sig mindre alene med tankerne, fordi forældrene kender til dem. På Ådalskolens søskendekursus har vi flere gange haft lavet et bekymringsglas sammen med børnene. En lille nem metode som består i et smukt personligt dekoreret syltetøjsglas med låg. Når barnet oplever eller mærker en bekymringer skrives den ned på en lille seddel som lægges i bekymringsglasset. En eller to gange om ugen tømmes glasset og alle bekymringerne kikkes igennem. Nogle gange viser det sig, at det ikke er en bekymring mere og så kan sedlen jo blot lægges i skraldespanden. Andre gange viser det sig at det fortsat er en bekymring for barnet. Så er det vigtigt at tage sig tid til at tale om bekymringen, hvad den betyder for barnet og hvad der kan gøres for at nedsætte eller bedst af alt fjerne bekymringen. Det er ikke altid åbenlyst, hvorfor børn ikke har det godt. Børn kan godt have det svært ved at fortælle os hvad der er galt. De kan have svært ved at udtrykke sig og de kan være bange for følgerne af det, de fortæller. De kan også fortælle, at noget gør ondt for eksempel i maven. Børns adfærd kan også være paradoksal og uhensigtsmæssig. De kan bide andre, hvis noget er svært eller de kan reagere med at være ”umulige”. Det er afgjort en fordel, når de kan fortælle, hvad der er galt, men det betyder ikke, at det er let og ligetil. Hvis man spørger sit barn, hvad der er galt, kan det sagtens finde på at sige ”ikke noget”. Det er vigtigt, at man som forældre ikke stiller sig tilfreds med et afvisende svar. Her er det okay at presse på og for eksempel sige, at man kan se, at der er noget galt, og at man gerne vil have, at barnet fortæller det. Der er mange måder at tale til sit barn. Det kan hjælpe dem til at føle sig trygge, at man fortæller, at man ved, at det er svært at fortælle, hvad der er galt. Man kan også understrege overfor barnet, at det er ligegyldigt, om det er en lille ting og at man gerne vil høre det også selvom man måske ikke altid kan gøre noget ved det. På Ådalskolens søskendekurser taler vi om emnet ”tanker” og dermed også hvad der kan ske hvis vi har for mange ”røde tanker”. Røde tanker giver bekymringer. Bare fordi vi tænker en rød tanke, er det ikke sikkert, at den er sand. Menneskets hjerne er udviklet til at bekymre sig og nogle søskende har større bekymringstendenser end andre. Det kan være vigtigt at acceptere. Hvis vi tænker, at vi for alt i verden skal holde op med at bekymre os, kan det i sig selv virke stressende. Forsøg i stedet at få afstand til dine tanker og for mange er mindfulness en god vej til at blive mere opmærksom. Bemærk hvad du sanser netop nu, mærk kroppen i stolen, fødderne på gulvet og hvad du kan se, høre og lugte. Bemærk dine bekymringer uden at forholde dig til dem. Bekymringer får os til at blive fraværende og beskæftige os med enten fortiden eller fremtiden. Ved at vende opmærksomheden tilbage til nuet og acceptere, at det at bekymre sig er en naturlig del af at være menneske, kan du arbejde med større nærvær og tilstedeværelse. Som afslutning på dette blogindlæg handler det altså både om at sætte- og fjerne lys på de bekymringer som søskende har.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar