Forældre tips om søskende

"Det er ikke fair", "hvorfor er det altid ham...", "hvorfor får han altid....?", "jeg vil ikke have at han skal være her når jeg har kammerater med hjem. Han vil gøre noget underligt." Lyder det bekendt? Selv om disse klager kunne være fra enhver familie så tager det et andet niveau af gyldighed, når de kommer fra søskende som har en bror eller søster med et handicap. Så mens vi er travlt med at opfylde kravene fra barnet med handicap, hvordan forholder vi os til søskende? Hvordan gør vi plads til følelserne fra søskende? Hvordan undgår vi at gøre handicappet til en hemmelighed eller et mysterium? Det som søskende har brug for at vi fortæller dem hvad handicappet betyder og hvordan det påvirker i hverdagen. Hvis vi forsøger at holde handicappet som en hemmelighed, kan søskende nemt fortolke det således, at det er noget at skamme sig over. Afhængig af søskendes alder, kan det eventuelt være hensigtsmæssigt at gå ind i en mere forklarende tilgang af handicappet. Du kan fortælle søskende, at hans brors eller søsters hjerne tænker forskelligt, og det er derfor, han gør ting, som måske ikke synes "normale" af andre. Hvis din familie bruger et specielt kommunikationssystem (f.eks tegn til tale), eller hvis der er rutiner, som dit barn med handicap skal følge, skal du naturligvis sørge for at hele din familie er bekendt med dem. Fremhæv de positive træk "Er vi ikke heldige, at vi har Nikolaj at vise os, hvordan vores DVD funktioner virker"? Prøv at indgyde til en følelse af at være heldig for at have en søskende som Nikolaj, at finde frem til styrken og ressourcen. Der vil sikkert være masser af gange, at søskende kan blive flove over et raserianfald eller anden adfærd så at se efter muligheder for at påpege ressourcerne er en støtte i hverdagen. Husk at ressourcerne skal være realistiske og virkelige. Når pinlige øjeblikke sker og det gør de som oftest, når barnet har en anderledes adfærd, så vil søskende lægge mærke til hvordan vi reagerer, uanset om det er med skam eller humor i øjeblikket. Her er chancen for at sende et smil til hinanden og dele det budskab, som siger, "så er den gal igen ....". Skab ”særlig tid” til alle dine børn, det kan være lettere sagt end gjort, men forsøg og der skal som oftest ikke så meget til. Især afhængigt af hvor mange børn du har, hvor stram dagligdagens tidsplan er eller om du er en enlig forælder. Men den særlige tid sender du beskeden til søskende at du sætter pris på dem lige så meget som til deres bror eller søster. Det kan være så simpelt som at sortere sokker sammen, male tånegle eller køre ud for at handle sammen så længe det er bare dig og dit barn. Opmuntre søskende til at få et socialt liv med venner og fritidsinteresser. Det kan være nemt at lade handicappet bestemme, at man skal føle sig isoleret og blive hjemme. Vær bevidst om ikke at nedprioritere i de ting, søskende kan lide at gøre. Nogle søskende kan være flove over at have en bror eller søster med et handicap. Det gør ondt i et forældre hjerne, men der er hjælp at hente ved at forstå hvad det er søskende reagerer på. Giv søskende simple forklaringsmodeller som de kan bruge når deres kammerater eller andre spørger om deres søskende. Og når søskende siger, de er flove over deres bror eller søster så anerkend at ”ja det var også en mærkelig adfærd, gad vide hvad han eller hun tænkte”. Du må ikke gøre søskende til ”forældre nummer 2”. Når vi har brug for et ekstra sæt hænder eller øjne, kan det være så nemt at spørge søskende. Men vi er nødt til at lade dem være børn først. Søskende skal meget vel en dag påtage sig denne forælder rolle, men start ikke for tidligt. Hvis søskende selv tager initiativet og det gør de gerne så sig, "din bror har nogle gange brug for din hjælp, men du behøver ikke at træffe beslutninger, eller føle, at han er dit ansvar."  Søskende kan som oftest have meget gavn af søskendegrupper eller netværk som organiseres i flere kommuner.