onsdag den 2. oktober 2019

At være søskende til en bror eller søster


At være søskende til et barn med et handicap kan til tider være en stor udfordring. Barnet med handicap får i perioder store dele af opmærksomheden fra forældrene. ”Du må lige vente, jeg skal lige hjælpe med tandbørstningen, eller ”nej ikke nu for jer er bare så træt” er udsagn mange søskende til børn med handicap må vænne sig til. Søskende kan derfor nemt føle sig overset. Som bror eller søster kan man føle, at der ikke er plads til ens behov. Derfor kan man være bange for at udtrykke egne behov og grænser, da ens brors eller søsters behov virker vigtigere. Nogle søskende føler også, at de skal passe ekstra meget på deres bror eller søster og påtager sig derfor et stort ansvar for hans eller hendes trivsel og kan bruge mange ressourcer på at være bekymrede og beskyttende. Søskende til barnet med handicap kan vise deres behov for kontakt på flere måder, for eksempel ved at være krævende og besværlige eller ved at blive indelukkede og stille. Dette kan komme af følelser som jalousi, afmagt, vrede, misundelse og ensomhed. Det kan være svært for barnet at give udtryk for sine følelser. Barnet oplever, hvor meget barnet med handicap fylder, og vil ikke være en yderligere belastning for jer eller gøre forældrene kede af det. Det er vigtigt, at søskende bliver set og anerkendt, ligesom barnet med handicap naturligvis også har behov for at blive set og anerkendt – ikke kun som bror eller søster, men også som menneske. Søskende kan derfor nogle gange komme til at stå i skyggen af barnet med handicap. De kan føle sig oversete og savne opmærksomhed, men samarbejder og tilpasser sig i vid udstrækning familiens liv. Søskende påtager sig generelt et stort ansvar over for deres søskende med handicap og bliver gode til at hjælpe til i hjemmet. Det er jeres opgave som forældre at sørge for, at ansvaret ikke bliver for stort og kommer til at gå ud over dit barns liv. Det kan ske, hvis de for eksempel pålægges at være hjemme hos deres bror eller søster med handicap, når forældrene er ude i stedet for at besøge deres egne kammerater. Det er vigtigt, at søskende føler sig om del af familien og ikke bliver holdt udenfor. Fortæl dem om handicappet, og hvorfor bror eller søster har en særlig adfærd eller der skal tages særlige hensyn. Giv dem lov til at fortælle, hvordan de oplever den nye situation. Du kan også lade dem komme med på hospitalet, så de selv kan se, hvad der sker. Mange forældre bruger en fridag på ambulatoriebesøg, hvor de efter besøget laver noget hyggeligt sammen. Det går søskende glip af. Du kan derfor også lave hyggedage for de andre børn, hvor barnet med handicap ikke kommer med. Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er et godt sted til at udveksle erfaringer med andre i samme situation. På kurserne, kan søskende også møde andre søskende og få talt om, hvordan det er og hvordan det opleves at være i netop deres ”sko”. Læs mere på vores blog www.soskendekursus.blogspot.dk eller giv os et ring på 41 99 40 71..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar