At ”snakke” med min storebror kan være rigtig sjovt men også
udfordrende. Sådan fortæller Pernille der er 10 år og som har en storebror med
autisme. Pernilles storebror har lært tegn til tale (en særlig
kommunikationsform med mange håndtegn), men alligevel kan det nogle gange
forstå, hvad han mener. Efterhånden er jeg blevet meget dygtigere til at forstå,
hvad han mener og kan svare på en sådan måde at min storebror også kan forstå
hvad jeg mener. Det betyder ikke at han altid er enig og han kan godt blive
sur. At bruge tegn til tale (TTT) er noget alle kan lære. Udover at bruge de
mange tegn som min storebror kan er jeg også meget opmærksom på hans kropssprog
for det ”taler” naturligvis også. Min storebror taler med med øjnene, de kan
være fx være vidt åbne, levende, helt skeløjede, undersøgende, trætte, usikre,
bange eller søgende. Han taler med mimikken, – min storebrors ansigt kan fx være åbent,
glad, være sur og fristreret, ked af det, betænkeligt, smile eller vise at
noget gør ondt. Han taler med stemmen og lydene fra min storebror kan fx være glade,
klukkende, pjevsede, begejstret eller trætte. På Ådalskolens søskendekursus fortæller Pernille om hendes oplevelser om
at kommunikere med tegn til tale og det styrker hende, når hun hører de andre
søskende fortælle. Pernille siger, at det er en fantastisk bekræftelse på, at
det er det helt rigtige hun gør. Som Pernille siger, ”tænk, hvis du havde behov
for at fortælle en masse til dine omgivelser – og du ikke kunne tale – men du
forsøgte med mimik, fagter og bevægelser at gøre andre opmærksomme på, at du
var smadder sulten, at du var udmattet og træt eller at du havde ondt i maven –
og ingen forstod dig”. Prøv i et kort øjeblik, at leve dig ind i, hvordan en
bror eller søster med et handicap kan opleve situationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar