Søskendecampen er afgjort det sejeste fællesskab

Som tidligere kursusdeltagere siger, ”en god søskendecamp er en camp du ikke vil hjem fra”.

Det helt unikke højdepunkt på Ådalskolens søskendekursus er campen – en helt særlig afslutning på et søskendekursus for børn i alderen 9-12 år, som har en bror eller søster med et handicap. Det er ikke tilfældigt, at campen kommer til sidst idet vi på de 2 forgående lørdage har brugt store dele af tiden på at lære hinanden at kende, skabe tryghed, dele oplevelser/erfaringer, gruppedannelse og lægge fundamentet for et begyndende fællesskab, hvor hver enkelt søskende føler sig mødt og taget godt imod. I dette blogindlæg vil vi præsentere et billede af søskendes fortællinger om de fællesskaber, som de tillægger betydning i deres eget liv. Vi præsenterer både deres fortællinger om, hvilke fællesskaber der har betydning for dem og de arenaer, som disse fællesskaber knytter sig til. Undervejs vil vi se på forskelle og ligheder mellem fællesskaberne samt forskelle og ligheder mellem de måder, som søskende bruger og indgår i fællesskaberne på. Vi forholder os også løbende til, hvordan alder og køn spiller ind på søskendes fortællinger om fællesskaber. Et fællesskab er på den ene side et flydende begreb, som søskende kan have svært ved at afkode. På den anden side giver søskende også udtryk for, at fællesskaber er vigtige og at der hersker en norm om, at man helst skal have mange venner og være i stærke fællesskaber. Flere af søskende kan i virkeligheden tvivle på om de lever op til denne norm, hvilket kan gøre dem lidt urolige for hvad siger det om dem? At de er ensomme? At de har svært ved at få venner? At der er en sammenhæng mellem de fællesskaber, børnene indgår i og de personer, de oplever at være, synes i hvert fald uomtvisteligt. I søskendes fortællinger forekommer fællesskaberne således at være en forudsætning for deres individualitet og flere af dem synes at bruge samtale aktiviteterne på søskendekurserne til at etablere en meningsfuld og positiv sammenhæng mellem fællesskaberne og sig selv bl.a. for at kunne etablere en endnu mere positiv fortælling om sig selv. Et væsentligt aspekt af denne sammenhæng er dog, at det ikke blot er fællesskaberne, der skaber en forudsætning for søskendes individualitet. Den sætter sig også spor i fællesskaberne, hvis antal og karakter bliver et udtryk for eller en konsekvens af de særlige personlige behov og prioriteringer, den enkelte søskende har. I børnenes fortællinger skabes både fællesskaberne og deres selvbillede i gensidigt samspil med hinanden. Dette konstante vedligeholdelses- og prioriteringsarbejde skal ses i lyset af, at søskende i vid udstrækning oplever det som deres eget ansvar at skabe og opretholde deres fællesskaber og at mange fællesskaber opleves som succeskriteriet for et godt liv. Søskende giver således udtryk for, at livet præges af en norm om, at man skal have et socialt liv med et væld af fællesskaber, stærke venskaber osv., og at det indimellem kan skabe et forventningspres og en følelse af ikke at kunne slå helt til. Denne norm om fællesskaber viser sig hos flere som en søgen efter ”rigtige” venskaber og fællesskaber, som er fællesskaber, der ikke kræver så stor indsats. At fællesskaber er en væsentlig faktor på søskendekurserne hersker der næppe nogen tvivl om og det er afgjort noget vi efterstræber at skabe hver gang. Efter en søskendecamp er søskendekurset i Ringsted slut men livet som søskende slutter jo ikke. Derfor er vi rigtig glade for at vi i et samarbejde med Søskendeforeningen (SØF) kan være med til at skabe en bro til endnu et stærkt fællesskab. Søskendeforeningen er en forening for søskende, som har en søskende med et handicap. De har en vision om at kunne tale åbent med andre om, hvordan det er at være i familie med et menneske med handicap. Derfor kan vi kun på det varmeste anbefale, at I melder jer ind i Søskendeforeningen som både har afdeling i Aarhus og København og er med til at støtte op om de initiativer som tages fra foreningens side.