Bekymringer og ansvar

Søskende som har en bror eller søster med et handicap vokser op med flere bekymringer men også med en større følelse af ansvar end deres jævnaldrende kammerater. Sådan siger gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen. De voksne rundt om børnene skal hjælpe dem med at huske deres egne behov. Søskende til børn med et handicap skal forholde sig til en anden hverdag end deres jævnaldrende. Der er normalt ”en anden”, som har brug for mere tid sammen med forældrene, hvilket kræver mere opmærksomhed og en større grad af pleje. Sådan genkendes hverdagen hos mange og de fleste søskende forstår det og håndterer det, hvis de føler sig inkluderet og der er åbenhed omkring handicappet i familien. Mange søskende bliver selvsagt utroligt gode til at passe på andre. Som familiemedlem har de gentagne gange gennem livet oplevet, at de har evnen til at gøre livet bedre for dem, de elsker og det er en nyttig oplevelse at tage med sig. Mange har også lært at være gode til at håndtere følelser på egen hånd. Måske trækker de sig tilbage når de oplever noget vanskeligt eller udfordrende. Måske prøver de ikke at ville vide eller sætte ord på hvad de føler. Måske finder de måder at trøste sig selv på. Måske afleder de vanskelige følelser ved at spille spil, træne, søge venner eller gøre andre ting. Dette er helt normalt. Problemet opstår, hvis søskende ikke ud over dette oplever, at det er muligt at få omsorg og støtte hos voksne og at de er nødt til at tackle alting alene. I mange familier, hvor der er et barn med et handicap kan det være almindeligt, at forældre tilbringer mere tid sammen med børnene hver for sig. På en måde bliver man en mere "delt" familie. For nogle søskende kan dette opleves som en vanskelighed, andre kan opleve, at de bliver bedre og tættere på hinanden på den måde. Vær også opmærksom på, at mange søskende i virkeligheden tager mere ansvar, end de voksne beder om. Det kan være den storebror, der er bedst til at give den lillesøsteren aftensmad eller søsteren, der sætter sig med IPad sammen med broren for at aflede, når medicinen skal gives. Søskende tager som sagt ofte ansvar, lægger mærke til hvad folk har brug for og griber ind – næsten uanset hvad de bliver bedt om at gøre. Derfor skal forældre være opmærksomme på de opgaver søskende får og udføre og hjælpe dem med at sætte grænser hvis det er nødvendigt. Hvis de opgaver i dagligdagen som de udfører overstiger deres mulighed for udvikling laver det for meget. Vær samtidig også opmærksom på, at søskende jo er forskellige. For nogle søskende er det meget positivt at være den person, som er i stand til at hjælpe en bror eller søster, de elsker, det må bare ikke blive for meget. Mange kan leve i stressede situationer og i en mere eller mindre konstant nødsituation, især i de første år. Selv hvis du som forældre gør de rigtige ting, kan du ikke forhindre søskende og børn i at reagere til tider. Det er normalt og faktisk unaturligt hvis de ikke reagerer. Der er stor forskel mellem børn og nogle er født mere sårbare end andre. Yderligere stress uden for familiesituationen, i skolen, blandt venner osv. kan også have en betydning. Børn og unge som har en søskende med et handicap kan opleve mobning fra deres søskende eller mod sig selv. At være alene med en søskende som har et handicap kan også være vanskeligt. Søskende skal opleve, at de kan henvende sig til voksne, når de mærker og oplever svære følelser, selvom den bror eller søster "objektivt set" har det langt værre. De er nødt til at vide, at deres forældre er der for at støtte dem. De skal være i stand til at sætte ord på deres egne behov, ønsker og følelser og føle sig værdifulde - i kraft af at være sig selv, ikke kun fordi de er gode til at være til stede og hjælpe for andre. De har også brug for at vide, at de har lov til at have modsatrettede følelser over for den bror eller søster som har et handicap. Det er naturligvis muligt at elske og samtidig blive dybt irriteret på en som har en handicap. Det er okay at være jaloux, føles sig flov, irriteret og frustreret. Nogle søskende kan have brug for hjælp og især tilladelse til at udtrykke følelser, der er vanskelige. Søskende skal vide, at deres forældre også kan være bekymrede for dem og at de har tid til dem. At takke ja til aflastning og lade andre tage sig af barnet med et handicap for en weekend giver søskende et klart signal om, at du som voksen også lægger vægt på at tilbringe tid med dem.