Vi fejer dem aldrig af banen…

Når vi på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er optaget af inddragelse af søskende er det fordi det er dem som det hele jo handler om. Vi har tidligere her på bloggen skrevet om at søskende er de børn og unge som kender til det at have en bror eller søster med et handicap og det er ”deres model af verden” som er omdrejningspunktet. Vi inddrager søskende i dialogerne på kurserne, vi lytter til deres perspektiver og vi respekterer deres synspunkter. Vi har fokus på søskendes forforståelse og har blik for deres forskelligheder og præferencer – og ikke mindst at lade kursusindholdet tage afsæt heri samt lade det forme sig herefter. Alt sammen elementer, hvor søskende på mange forskellige måder bliver tydelige medskabere af og kommer med vigtige bidrag til det søskendekursus, som de er en del af. Søskende inddragelse, sådan som vi forstår det på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted lægger sig tæt op ad den feedback, der har at gøre med søskendes tilbagemeldinger til os om deres udbytte og forståelse. Søskende inddragelse kan altså komme til udtryk på mange måder og praktiseres som andet og mere end at give børnene og de unge lov til at bestemme. I dette blogindlæg giver vi et par eksempler på hvordan inddragelsen kommer til udtryk på forskellig vis på søskendekurset. En måde er at vi inddrager søskende aktivt ved at gøre dem til medskabere af søskendekurset. Dvs. at søskende ikke bare er passive modtagere af vores ideer og "modeller af verden", men at deres bidrag undervejs i kurset derimod er med til at forme hver enkelt søskendelørdag og det samlede kursusforløb. Det er med andre ord ikke kun os som gruppeledere, der skaber søskendekurset men det er søskende der spiller en vigtig rolle i den sammenhæng. Vi oplever at mange søskende i alderen 9-12 (og naturligvis også den ældre aldersgruppe med de 13-16 årige) er tilstrækkeligt modne til, at de kan fungere som rigtig gode medskabere af kursets indhold. Vi har oplevet, at søskende på det tidspunkt har lært en masse af hverdagens koder at kende. De er så at sige ”faldet på plads og mange søskende har også opbygget nogle hverdagsrutiner med deres bror eller søster med et handicap”. Søskende ved så at sige, hvordan det er i virkeligheden både når det går nemt og når det er svært. Samtidig er søskende også meget nysgerrige og de kan lide at arbejde undersøgende, er gode til at undre sig og er ofte meget engagerede i kurset og i hinanden. Vi som gruppeledere på søskendekurserne bygger videre på dette engagement og vi er derfor meget åbne overfor søskendes input. Vi ønsker så at sige at forme søskendekurset efter de deltagende søskende. De skal have en klar oplevelse af, at det er meningsfuldt, når de byder ind og derfor anerkender vi i høj grad søskendes bidrag ved bl.a. at bruge dem aktivt i søskendekursets indhold. En af gruppelederne på Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen forklarer det således:

Jeg tror grundlæggende på, at hvis der skal opstå noget dynamik og engagement, så skal vi høre søskendes stemmer. Og jeg kan høre på dem, at dét, de godt kan lide ved os som gruppeledere er, at vi lytter til dem og anerkender, hvad de siger og giver svar igen. Vi fejer dem aldrig af banen. Så på baggrund af hvad vi oplever på søskendekurserne er vi opmærksomme på at inddrage søskende på særligt 4 niveauer:

• Inddragelse gennem dialoger

• Inddragelse gennem opmærksomhed på søskendes interesser og præferencer

• Inddragelse ved at betragte søskende som aktive producenter

• Inddragelse ved at give søskende medbestemmelse