tirsdag den 26. maj 2020

Hvad kan jeg gøre sådan helt konkret i min hverdag?


Hvor det for nogle søskende er meget tydeligt, at søskendekurset er årsag til en øget selvindsigt og evne til at kunne hjælpe sig selv, udtrykker andre uklarhed om, hvorfra deres viden og færdigheder kommer. Nogle anser det som et resultat af, at de med tiden naturligt har fået en større forståelse for egne behov og ens bror eller søsters handicap mens andre i højere grad ser kurset som årsag til øget mestring. Andre igen formår ikke klart at sige, hvad kurset har bidraget med, men er af den opfattelse, at de ubevidst bruger erfaringer fra søskendekurset og at det i det hele taget har været med til at udvikle dem, gøre dem mere modige og bedre i stand til at tage hånd om deres egen situation. I følgende ses et eksempel på en søskende, som er usikker på hvorfra hvilken viden kommer: ”Jeg synes, det er svært [at svare på, om jeg har gjort brug af kursuserfaringer fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted], fordi jeg også har fået viden og information rigtig mange steder fra. Jeg har også selv søgt rigtig meget information og jeg har snakket meget med mine forældre om det at have en bror eller søster med et handicap, så jeg synes, det er svært at vide, hvad der er hvad. Men der var mange gode ting i at være deltager på søskendekurset. Og jeg bruger helt klart også noget af det, men jeg ved ikke, om jeg ville have gjort det alligevel”. Endnu anden søskende fortæller i tråd med dette, at det er svært at skille tingene ad og sige, hvad hun konkret har lært og brugt fra søskendekurset og hvad der har ændret sig på grund af andre ting, såsom diagnosens udvikling. ”Det er jo svært at sige, at jeg lige gør sådan, fordi jeg lærte på søskendekurset, at […]. Det er lidt svært at dele det op. Om det er en erfaring, jeg har, fordi jeg bare selv har tænkt det eller om det er noget, jeg lærte på kurset”. Andre søskende oplever, at kurset har bidraget med noget, men at det er svært at sætte ord på hvilke konkrete elementer, der har været nyttige. Blandt andet beskriver en søskende, at søskendekurset har medført en form for udvikling, der har styrket ham, men at det er svært at sige præcist hvordan: ”Øh, og måske mere at det her kursusforløb i sig selv har været sådan en slags personlig udvikling på en eller anden måde, altså at man er kommet ind i en mere positiv bane på en eller anden måde. Jeg tror, at jeg ubevidst bruger rigtig mange af tingene fra kurset, kan man sige. Jeg tænker på, at jeg var måske på et lavere forståelsesniveau omkring min søster inden jeg startede søskendekurset - og så da jeg sluttede efter søskendecampen at der er mange ting, som har styrket mig - både mentalt og personligt så jeg er kommet kom styrket ud af kurset”. Flere søskende fortæller også, at søskendekurset har gjort dem mere bevidste om, at de aktivt kan påvirke deres egen oplevelse af hvad de tænker om det at have en bror eller søster med et handicap. Blandt andet udtaler en: ”Jamen, det har været med til at få mig ud af hamsterhjulet. Det var et ord, vi brugte på søskendekurset nogle gange”. ”Det har ofte været min følelse i lang tid. At jeg var derinde, og der kunne jeg ikke komme ud fra og søskendekurset har jo hjulpet mig til at være åben for, at man kan træde ud og faktisk forsøge at gøre noget andet end man plejer”. Den pågældende kursusdeltager fortæller også, at søskendekurset har givet hende handlemuligheder til aktivt at hjælpe sig selv til at kunne bryde den de røde sæt af tanker, som hun før havde nemt ved at få. Flere søskende giver også udtryk for at være blevet bedre til egenomsorg, sætte grænser og til at lytte til sig selv. Blandt andet giver en søskende udtryk for, at han er blevet bedre til at sige fra og passe på sig selv: ”Hm ja og den anden ting det er at lade være med altid at stå tilrådighed overfor min storebror som har autisme, selvfølgelig skal jeg hjælpe ham, det er ikke sådan forstået, men jeg prøver også at tænke på mig selv lidt oftere og sætte de nødvendige grænser”. En søskende bruger desuden kursets scrapbog tit og ofte og til at finde værktøjerne frem, når hun kan mærke, at det igen bliver lidt svært i hverdagen. Med andre ord bliver scrapbogen en god støtte for hende også når søskendekurset er slut og hun har brug for at trække på hukommelsen: ”Ej, jamen altså, jeg har faktisk haft situationer, hvor jeg har siddet og tænkt, at jeg føler, at jeg er ved at ”gå ud af mit gode skind igen over min lillebror” men så har jeg taget scrapbogen og ikke mindst fotobogen frem igen og siddet og kigget den igennem for at kunne se, om der er et eller andet, jeg lige kan bruge dér til at “get a hold of myself”. Citatet viser desuden, hvordan begge materialer (scrapbog og fotobog) er med til at bringe hende tilbage på sporet igen, hvis det hele bliver lidt for irriterende og er dermed en vigtig påmindelse til de aktiviteter og gode råd, børnene og de unge lærte på søskendekurset. Hun er ikke den eneste søskende, som udtrykker at søskendekurset har givet dem gode tips og tricks, som de alle i varierende omfang stadig bruger. For eksempel udtaler en søskende om søskendekurset: ”At jeg fik en masse gode værktøjer til, hvordan jeg kommer nemmere ud af det med sin søskende som har et handicap. Hvad jeg kan gøre sådan helt konkret i min hverdag?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar