Tavshedspligten er med til at skabe et trygt rum for alle

På spørgsmålet om, hvorvidt søskende snakkede godt med de andre børn og unge på søskendekurset, svarede 10 af børnene, at det var de meget enige i; 8, at det var de enige i; og 2, at det var de hverken enige eller uenige i. I samme tråd fortæller flere af søskende, at der blev skabt en god og tillidsfuld stemning på søskendekurset, hvor de oplevede at kunne tale åbent med hinanden.

”Godt at det er uformelt. God atmosfære. Vi kan tale åbent og det kunne vi fra begyndelsen” (Maria 11 år).

”Et tillidsfuldt rum. Godt at komme ud og få snakket om noget i stedet for bare at sidde derhjemme og tænke selv. Rigtig godt at være ude og snakke lidt og glemme det derhjemme” (Rasmus 12 år). Dette billede understøttes af vores observationer på søskendekurserne, som viser, at søskende generelt er trygge ved at byde ind med egne erfaringer, historier og spørgsmål undervejs i forløbet, samtidig med at de forsøger at give hinanden forklaringer om, hvordan de har håndteret forskellige svære episoder i deres liv når en bror eller søster har et handicap. Generelt er opfattelsen af søskendekurset, at søskende lytter til hinanden og nikker genkendende til det, de andre siger. Ligeledes melder børnene og de unge ind på hinandens fortællinger og bliver inspireret af de andres fortællinger til at fortælle om lignende episoder fra deres eget liv. Flere af søskende fortæller, at tavshedspligten er en central forudsætning for, at der er blevet skabt et tillidsfuldt rum, hvor de har kunnet dele deres erfaringer og tale åbent. ”Jeg synes, det er vigtigt, at vi har tavshedspligt, jeg føler mig glad og jeg vil også gerne hjælpe de andre søskende” (Martin 11 år). Set i sammenhæng med det oplevede vilkår at have en bror eller søster med et handicap er kursets tavshedspligt et vigtigt opmærksomhedspunkt i formidlingen af søskendekurset til målgruppen. Endvidere fortæller nogle af søskende, at de inden søskendekurset og på kurset første lørdag var tilbageholdende med at snakke i gruppen, men at de efterfølgende er blevet bedre til at åbne op og snakke om deres erfaringer og oplevelser: ”Den første lørdag snakkede jeg ikke. Alle sagde hvad de hed og hvorfor de kom. Jeg sagde kun mit navn og jeg var rød i ansigtet men nu når jeg kan fortælle er jeg ikke genert” (Morten 10 år). ”Jeg er glad for at komme her, men første gang var jeg nervøs for jeg kendte dem ikke” (Niels 9 år).

Den åbne og anerkendende stemning blandt børnene og de unge på søskendekurserne fremstår som meget vigtig, for at de har lyst og mod til at fortælle om deres brors eller søsters handicap. I denne forbindelse er det vigtigt for os som gruppeledere at være opmærksomme på dels at nævne tavshedspligten på søskendekurset, dels at forklare og uddybe, hvad begrebet betyder, da ikke alle søskende nødvendigvis kender dette begreb.