Vi fortsætter med at
sætte fokus på gruppen af følelser sådan som de kan opleves af voksne søskende
der har en bror eller søster med et handicap. Vi har været heldig at få kontakt
med en gruppe voksne søskende, som i dag er godt på den anden side af 20 år. Tidligere
har vi skrevet lidt om følelsen bekymring og i dette blogindlæg vil vi skrive
lidt om følelsen skyld. At føle skyld er jo langt hen af vejen en brugbar
følelse, hvis man har gjort noget der er forkert men mindre brugbar hvis du
ikke har. Den type af skyld som ofte opleves af voksne søskende er typisk i
forhold til noget de burde have gjort i forhold til deres bror eller søster med
et handicap. Følelsen af skyld opstår typisk på grund af de forventninger
søskendes forældre eller andre har haft til dem i løbet af barndommen. Søskende
kan derfor nemt føle skyld over, at det er deres bror eller søster som har fået
en diagnose og dermed et handicap, at de har haft negative tanker om deres bror
eller søster, at de ikke dengang de var mindre brugte nok tid sammen med deres
bror eller søster, at de har negligeret handicappets betydning på deres eget
liv, at de ikke har hjulpet deres forældre nok i forhold til hvad de synes de burde
have gjort. Alt dette er normale tanker at have og efterfølgende følelser som
søskende kan have. Særlig skyld kan være en svær følelse, men den er meget
vigtig. Vi siger også det er en moralsk følelse, som kan få os til at handle, som
social ansvarsbevidste væsener. Den får os også til at kigge indad, tage ansvar
og rette op på de ting vi kan føle skyld over. At skrue tiden tilbage lader sig
jo ikke gøre men at begynde fra i dag og gøre noget anderledes fremadrettet er
en af de bedste måder at komme videre på og ikke hænge fast i skyldfølelser.
Forskellige måder at
håndtere skyld
Anerkend følelsen af
skyld for hvad den er og spørg dig selv har jeg virkelig gjort noget forkert? Er
følelsen af skyld virkelig en berettiget følelse at have eller føler du skyld
omkring noget som skete i din barndom og dengang du var mindre. Anerkend at
visse ting som er sket i fortiden ikke er din skyld men at der kan være mange
forskellige omstændigheder som spillede ind for år tilbage og som var uden for
din kontrol. ”Jeg føler skyld over at min søster voksede op på en institution. Jeg
var ikke inddraget i den beslutning da jeg ikke var særlig gammel. Det er ikke
min skyld at hun havde det svært der”. Hvis dine følelser af skyld skaber meget
stress i dit liv nu er det en god ide at overveje at få nogle psykologsamtaler.
Følelser af skyld kan nemlig gå hen og blive meget invaliderende og ødelæggende
for dit liv.
Gør noget anderledes
nu
Følelsen af skyld fortæller
dig selv, at der er noget som du skal gøre noget ved, at noget i dit liv er i
ubalance og som du bør gøre noget ved. Den type af handling du skal foretage
dig vil selvfølgelig være afhængig af omstændighederne. For eksempel, måske kan
du føle at det er bedre at du faktisk beslutter dig for at besøge din søster på
bostedet en eller to gange om måneden i stedet for at du tænker at du burde
besøge hende hver anden dag og så når alt kommer til alt slet ikke får det
gjort. Læg en plan og sæt datoerne i din kalender. Er der ting eller aftaler
som du har udskudt eller skal du i virkeligheden sige til dig selv, at det er
ok at glemme det?
“Jeg har tænkt i de
seneste mange år forsøgt at finde en ven til min bror men jeg har slet ikke
fået det gjort udover at jeg føler skyld over at han overhovedet ingen venner
har”. En bedre ide vil være at planlægge med at du vil bruge en ½ time hver
anden onsdag på at finde nogle kontakter eller interessegruppe til ham.
Facebook kan nogle gange være et godt forum til sådanne ting. Prøv dig frem.
Øv dig selv i at sige
“nej”
Nogle søskende kan
føle skyld over, at de altid har følt at uanset hvad de gjorde dengang de var
mindre så var det aldrig godt nok. Det er en svær følelse som kan være svær at
slippe fordi den går langt tilbage i ens barndom og for de fleste søskende har
den haft en påvirkning på den måde deres eget liv har udformet sig på. Det kan
vise sig hvis forældrene beder søskende om at støtte deres bror eller søster på
måder som de ikke er i stand til eller ikke har lyst til. Hvorfor er det
egentlig så vanskeligt for mange at bruge det lille ord der hedder ”nej”? At
kunne sige fra kan være svært for søskende fordi de oplever et naturligt
loyalitetsbånd til deres bror eller søster som har et handicap. Når vi er bange
for at gøre andre kede af det eller vrede, får vi ikke sat grænser, men får
derimod sagt ja til alt for meget. Meget mere end vi dybest set kan og vil. Gamle
oplevelser kan vækkes til live og følelsen af skyld kan blive endnu tydeligere.
Men alligevel du skal øve dig i at sige fra og start med at sige fra overfor
små og mindre betydningsfulde ting som ikke betyder alverden. Når du har øvet
nogen tid vil du opleve, at det lille ord “nej” ikke er så farligt at bruge at
du i virkeligheden vil opleve mere respekt ved at du engang imellem har bedre
grænser omkring dig selv. Du vil sandsynligvis også få det nemmere ved at sætte
grænser når du engang imellem kan sige ”nej” til kravene fra dine forældre
eller til din bror eller søster med et handicap. En klog mand sagde engang, at ”når
man siger nej til andre, siger man ja til sig selv”. Det som vi dybest set er
bange for ved at sige nej, er jo at blive efterfølgende afvist. Derfor gør vi alt, hvad vi kan
for at andre i omgivelserne kan lide os. Vi vil så nødig skuffe andre og gøre
dem vrede eller kede af det for så føler vi os afvist. Derfor får vi ikke altid
sat de grænser vi har brug for. Vi kan få dårlig samvittighed, når vi endelig
tilgodeser vores egne behov eller når andre bliver vrede på os eller kede af
det. Det hænger det sammen med, at vi har svært ved at adskille os psykisk fra
andre. Vi er ikke bevidste om, at du er dig og jeg er mig, så vi tager ansvar
for de andres følelser ved at klandre os selv for, at de reagerer negativt når
vi siger nej.
Prøv at reframe måden
du ser tingene på
Husk på at andre
menneskers forventninger til dig om hvordan du som søskende burde opføre dig på
simpelthen handler om deres forventninger og siger ikke så meget om dig. Hvordan
vil du gerne være bror eller søster på? Hvad er realistisk for dig? Hvordan kan
du ellers tænke om oplevelsen på en mere positive måde i stedet for på den
skyldige måde?
“Jeg plejede at føle
stor skyld over at jeg var i stand til at stå på ski”. Idag har jeg det
anderledes, jeg kan tage afsted, nyde det og komme frisk tilbage og fyldt med
energi og mit gode humør vil smitte af de mine omgivelser også på min søster som har et handicap. At tage mig tid til at lave nogle af de ting som jeg selv
godt kan lide vil i sidste ende blive meget bedre for alle parter”. “Min bror ville ikke
kunne lide det her, han ville ikke kunne klare alle disse mennesker og de høje
lyde. Det er virkelig godt at han ikke er her. Tilgiv dig selv at ting i
fortiden og accepter at disse ting ikke kan ændres helt så nemt. Lad også ting
som du ikke selv kan forandre forsvinde de er nemlig uden for din kontrol. ”Jeg
plejede at forestille mig, at jeg ikke havde en bror med et handicap og jeg
nævnte ham aldrig i skolen. Jeg havde det dårligt med det i mange år. I dag
behøver jeg ikke at føle skyld over det det var bare den bedste måde for mig at
klare det på. I dag kan jeg godt se, at det jo ikke var den bedste måde”.
Lav aftaler om, at du
fra idag ikke mere vil ikke føle dig skyldig
Accepter at det er helt
ok at lave aktiviteter som du kan lide og når du laver dem skal du nyde dem
fuldt ud. Fortæl dig selv at du ikke behøver at føle skyld over det og at det
er helt ok. Du har også et liv og du har også ret til at leve det som ikke
kun omhandler din bror eller søster handicap. Tillad dig selv at
have disse tanker og husk så at anerkende dem som værende meget vigtige. Hvis du stadig
oplever at de skyldige tanker kommer snigende ind i dit liv og blokerer for det som
du laver så prøv at skrive dem ned, parkere dem og afsæt et dagligt tidspunkt
hvor du gennemlæser dem og håndterer dem på den måde, som vi har beskrevet i
dette blogindlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar