Det tredje og sidste blogindlæg
i denne serie om følelser vil handle om følelsen vrede. Indlægget er skrevet
af os fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted men er blevet til med stor
inspiration fra en række gode snakke med voksne søskende som alle har en bror
eller søster med et handicap. Som i de 2 tidligere indlæg er de deltagende
søskende godt på den anden side af de 20 år – altså i dag voksne søskende. Søskende
fortæller ”lige ud af posen”, at de godt kan opleve følelsen af vrede og irritation
selv efter de er blevet voksne. De husker alle følelsen fra dengang de var børn
og unge. Særligt for et par af de voksne søskende var teenage perioden virkelig
svær. Udover den naturlige trods som hører denne alder til husker flere af
søskende også en udbredt vrede mod deres bror og søster med et handicap. En
vrede som der ikke altid var plads til og for det meste af tiden bare måtte
blive ”stående på hylden”. ”Mine forældre var på det tidspunkt netop lige
blevet skilt og de havde begge nok at gøre for at holde styr på min lillesøster
som har en autismespektrumforstyrelse”. Følelsen af vrede bliver ofte grundlagt
som små spirer i barndommen. ”Når vi bliver vrede, drejer det sig ofte om, at
vi oplever noget som vi finder uretfærdigt. Vi oplever måske, at nogen har
gjort noget uretfærdigt mod os, at nogen har set skævt til os, men det behøver
ikke engang være noget reelt”. Lad os som begyndelse på dette indlæg slå fast:
Vrede er ikke i sig selv en dårlig følelse. Man kan tænke om vrede som sin
indre grænsevagt. En vagt, der råber ”Hov! Vent! Stoooop! Her er noget, der
ikke er som det skal være”, hvis nogen træder ind over dine grænser eller
behandler dig uretfærdigt. At kunne mærke sin egen vrede er altså super vigtigt
men måden man handler på sin vrede kan være mere eller mindre god for dig selv og
dine omgivelser. Søskende fortæller os som optakten til dette blogindlæg, at
det var svært for dem at tale om følelsen vrede med deres forældre dengang de
var børn og unge. For mange var oplevelsen af det var svært for deres forældre
at ”lægge øre til” og det var ligesom heller ikke ”helt tilladt” dengang. Meget
er heldigvis sket siden og lydhørhed overforfor de menneskelige følelser er
blevet mere åben. Nå men først lidt konkret om følelsen. Følelsen af vrede kan
godt blive et problem hvis vi ikke tillader os selv eller får lov til at
udtrykke den. Vrede er en naturlig følelse som kan komme, når man føler sig
truet. Følelsen vrede kan positivt også støtte os til at håndtere forskellige
situationer så den har begge poler til begge sider - fra en støttende pol til en
skræmmende pol. Nogle gange kan følelsen af vrede komme ud af kontrol og skabe
problemer for os selv og de mennesker som er i vores omgivelser. Mange søskende
fortæller om de såkaldte triggere (for eksempel andres tonefald, drillerier
eller de såkaldte ”rullende øjne”) som dengang fik dem til at blive vrede og at
vreden nemt kunne komme ud af proportion og slet ikke afpasset
situationen. Andre søskende fortæller os, at de havde nemt ved at blive vrede
bare på grund af en lille hændelse og for nogle af dem kunne det at udtrykke vrede
på en uhensigtsmæssig måde pludselig blive til en dum vane. For andre søskende
blev følelsen af vrede nemmere tilpasset situationen. I dag fortæller de voksne
søskende, at de for det meste af tiden har fået godt styr på deres vrede men nogle
søskende fortæller, at de stadig ikke oplever at blive nok imødekommet fra de sociale
myndigheder. Følelsen af at blive udelukket eller underkendt af et bosted kan udløse
stærke følelser af vrede hvis søskende er bekymret for deres bror eller søsters
trivsel eller hvis søskende selv er i fare for at miste for eksempel tabt arbejdsfortjeneste,
rejsegodtgørelse eller kørselsgodtgørelse når de skal på besøg hos deres bror eller
søster på bostedet. Det kan også være at ens bror eller søster med et handicap
udviser gamle mønstre (adfærd og sprog) fra dengang de alle levede sammen i
familien og gamle ”uretfærdigheder” kan nemt kan vægges til live igen.
Måder at håndtere
vrede på
Skriv følelsen ned. Ved
at skrive dine følelser ned kan du forsøge at finde ud af hvad der i
virkeligheden udløser den. Når noget får
dig til at føle vrede kan det ofte være hjælpsomt at finde ud af hvad der
ligger af grunde eller som en af søskende fortalte i begyndelse ”find frem til din
indre vagthund”:
Hvor var du henne?
Hvad skete der lige
før du mærkede følelsen af vrede?
Hvad skete der
bagefter og hvordan følte du dig?
Det kan være en god
ide at få hjælp til at tale om følelsen i selskab med en god ven. Det er ikke
altid at ens partner eller kæreste er den bedste til denne opgave. Det kan være
svært at tale om følelsen vrede fordi der er så mange myter omkring den men det
er en god ide at gøre det alligevel. Ved at sætte ord på følelsen og ved at
finde ud af hvad der er udløseren eller mønsteret i den kan det blive nemmere
for dig som søskende at håndtere den fremadrettet.
At lære og vise en assertiv
adfærd
At have en assertiv
adfærd betyder, at man kan og tør udtrykke sine følelser, meninger og behov
klart, utvetydigt og ærligt med respekt for sig selv og naturligvis også den
anden. Når man har en assertiv adfærd siger man, hvad man vil på en direkte og
klar måde. Man kan og tør udtrykke sine følelser, meninger og behov klart,
samtidig med at man viser respekt for andres følelser, meninger og behov i
kommunikationen. Det betyder, at man i sin kommunikation ikke gør andre
ansvarlige for sine handlinger, men erkender ansvaret for egne handlinger og valg.
Den korte version lyder: "Dette er hvad jeg tænker, føler og ønsker. Sådan
opfatter jeg situationen men hvordan du ser situationen, har naturligvis lige
så stor betydning". Det kræver tid og øvelse at blive dygtig til denne
færdighed men en begyndelse er altid en god start. At udvise en assertiv adfærd
er ensbetydende med ligeværdighed, hvilket betyder, at vi samtidig med at hævde
egne rettigheder også må respektere andres rettigheder. Det vil sige at afholde
sig fra urimelig kritik, at undgå sårende adfærd, trusler, manipulation og at
kontrollere og dominere andre. Målet med at bliver mere assertiv er at blive
bevidst om sin egen adfærd og konsekvenserne ved dem. Som en begyndelsen er det
med at have et klart mål for hvad det er du ønsker eller føler:
• Hav et kort, konkret
og (k)ærligt budskab
• Hold fast ved det,
du siger om nødvendigt så gentag eller vælg et andet tidspunkt
• Sørg for at bevare
roen, træk vejret og tæl til 10. Overse reaktioner fra modparten, som kan
underminere din egen assertive holdning eller dit assertive forsøg. Spil bolden
tilbage og hold fast i dit eget budskab (på en assertiv måde)
• En god tro på dit
budskab, så dit kropssprog underbygger det du siger (tænk assertivt inden dialog)
• Foretage et bevidst
valg om at vælge en assertiv adfærd
Træningen begynder
tidligt for børn og unge og ved god træning opnås selvkontrol som gør at man
som voksen kan opleve en assertiv adfærd.
Brug gode afslapningsteknikker
Ved at praktisere
afslapningsteknikker kan ofte hjælpe dig til at kontrollere dine følelser. Her
er nogle ideer yoga, meditation og mindfulness. Prøv at finde en 10 minutters meditation
på YouTube og afsæt hver dag et fast tidspunkt hvor du kan lytte i ro og fred.
Du kan også købe forskellige adgange til meditation online og så slipper du for
eventuelle forstyrrende reklameindslag undervejs.
Hvis der er brug for endnu
mere hjælp
En gang imellem kan
søskende have brug for endnu mere hjælp til at håndtere følelsen af vrede. Særligt
hvis følelsen gennem livet har fået lavet sig meget lange og dybe rødder tilbage
i tiden. Derfor kan det kun anbefales at kontakte en psykolog og få hjælp til
at håndtere følelsen. Følelsen af ukontrolleret vrede kan nemt ødelægge dit liv
og kan komme til at påvirke mange mennesker omkring dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar