Voksne søskende taler om følelser: Bekymring

Her på bloggen laver vi i den kommende tid et lille tema om følelser som voksne søskende kan opleve ved at have en bror eller søster med et handicap. Via Facebook er det lykkedes os at komme i kontakt med flere søskende, som har hjulpet os med at beskrive enkeltheder i temaerne. Det har været nogle rigtig spændende snakke og vi vil gerne give et lille resume at det, som vi fik ud af det. Voksne søskende er, hvad vi vil benævne jer og I er alle en god blanding af mænd og kvinder godt på den anden side af de 20 år. Generelt fortæller I, at I kan opleve det som vanskeligt at håndtere visse grupper af følelser og især følelserne: Bekymring, skyld og vrede. Via snakkene med jer kom der også en masse gode ideer til at håndtere følelserne på bedre måder. Tusind tak for de meget spændende snakke og til alle vil vi blot sige "god vind fremover".

Bekymring

Voksne søskende kan bekymre sig over alverdens ting så som fremtiden, at kunne håndtere visse plejeopgaver, genetiske forhold, deres forældres helbred og deres bror eller søsters trivsel. Bekymringer kan nemt gå hen og blive en fast bestanddel af en persons tænkning, hvilket ikke er så heldigt. Hvis vi istedet tænker bekymringer som “et vink med en vognstang” er det bedre at sætte lys på dem i stedet for at bliver overrumplet af dem. Mange kan opleve at deres bekymringer kan ende ud i et sammensurium af umulige tanker hvis ikke de håndteres. Sorter i bekymringerne på denne måde:

Skriv dem ned

Skriv alle dine bekymringer ned – lav en lang liste

Sorter dem i 4 kategorier

Læg hver bekymring i en af følgende kategorier

Ting som aldrig vil ske eller usandsynligt vil ske – for eksempel en meteorit falder ned i dit hus, at overveje om du får det samme handicap som din søskende

Ting som du ikke kan lide men som du ikke kan forandre som for eksempel vejret, din søskendes handicap, at dine forældre bliver ældre

Ting som kan blive klaret ved hjælp fra andre – så som at bede om en pædagogisk psykologisk udredning fra kommunen, få dine forældre til et lægecheck eller involveret i Ældresagen, af og til deltage i møder med myndighederne

Ting som du selv kan klare, ting som du kan tage personlig action på, for eksempel foretage et telefonopkald til en god ven, melde dig ind i en søskendeforening, lave en plan for besøg af din bror eller søster en søndag eftermiddag

Accepter det som ikke kan forandres

Med alle de ting som du ikke kan gøre noget ved bliver du simpelthen nød til at acceptere at hverken du eller andre kan forandre dem. Der er derfor ingen god grund til fortsat at gå at bekymre sig om disse ting.

Gør istedet noget ved det som du kan forandre

Start med de nemmeste og hurtigste ting og skriv ned hvordan og hvornår du vil og kan gå i gang. Lav en lille plan som gør at din bekymring ikke mere lyser op hos dig. Anerkend over for dig selv, at enhver handling vil kunne hjælpe med at mindske følelsen af bekymring.

Andre ting som også kan hjælpe

Afledning – for eksempel lytte til musik du godt kan lide

Motion – for eksempel gå en tur eller løb i skoven

Ændre fokus – start med at tænke på noget som er behageligt for dig, en ferie du har været på eller noget rart du laver i hverdagen

Hold dig selv beskæftiget – for eksempel blive involveret i en hobby

Del bekymringen med andre – tal med andre som kender til det at have en bror eller søster med et handicap. Hvis en bekymring går hen og får overtaget og du føler dig bekymret det meste af tiden er det tid at du søger professional hjælp hos en psykolog. At have konstante bekymringer kan ende med at du havner i en ”ond cirkel” og vil ikke være godt for dig.