Når en lillebror har ADHD - et liv uden styringsmekanismer

”Fra Ådalskolens søskendekursus har jeg lært, at det er en virkelig god ide at kende til sin søskendes særlige behov, så kan jeg nemmere svare folk når de spørger eller undre sig”. Sådan siger Rasmus som var en af de søskende som var med på søskendekurset sidste gang. Vi har efterfølgende fået ham i tale og i dette blogindlæg fortæller han med hans egne ord, hvordan det er at have en bror med et særligt behov. Det begynder sådan her: Jeg har lovet John, at fortælle lidt om det som jeg lærte på søskendekurset og måske kan du bruge det til at fortælle andre mennesker om din søskende som måske også har ADHD. ADHD står for: Attention Deficit Hyperactivity Disorder. De mest fremtrædende ADHD symptomer er opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet. Min lillebrors opmærksomhedsforstyrrelser kommer til udtryk ved, at det er vanskeligt for ham at fastholde koncentrationen og blive ved en opgave eller en leg. Han bliver uhyre let distraheret og skifter hurtigt fra aktivitet til aktivitet. Det er svært for ham at fange beskeder og huske, hvad der bliver sagt. For andre kan det se ud som om, at han med hans opmærksomhedsvanskeligheder er dagdrømmende, glemsom og temmelig ligeglad. Opmærksomhedsforstyrrelser giver ham også store problemer med at planlægge og det kan være meget svært for ham for ikke at sige umuligt at komme i gang med eller færdiggøre en opgave eller en lille pligt derhjemme. Min lillebror har også en udfordring omkring impulsivitet som viser sig ved, at det er svært for ham at holde umiddelbare reaktioner tilbage. Han handler så at sige helt uden tanke for konsekvenserne. Det er svært for ham at vente på tur og han kommer tit til at afbryde eller bryde ind i andres aktiviteter for eksempel lege eller snakke. Et andet kendetegn er, at hans tankeverden ofte er afsluttet før andre i det hele taget får begyndt. Så er han videre til det næste til stor irritation for hans kammerater. Hyperaktivitet er også en udfordring for ham og hos ham ses det som en evig fysisk uro fx pilleri, bevægende fødder, hyppige skift i siddestilling, men det kan dog også være indre uro og en følelse af rastløshed. Et andet tydeligt kendetegn for min lillebror som tydeligt opleves af andre er, at han virker overgearet hele tiden og enormt "meget på". Alle disse ting påvirker min families liv og i perioder er det meget svært at få en god familie hverdag til at fungere fordi der skal tages så mange hensyn og kræver så meget planlægning.

Når et handicap og omgivelserne ikke passer sammen

På søskendekurset lærte jeg, at det er vigtigt at huske på, at børns ADHD vanskeligheder afhænger meget af, hvordan de bliver mødt af deres omgivelser. Vanskelighederne kan bliver mindre eller større afhængig af hvordan de bliver mødt af omgivelserne. Fysisk uro kan fx tit blive anset for et kæmpe problem i situationer, hvor der stilles store krav til at kunne sidde og være stille, men ikke når der leges en vild fangeleg i skolegården eller når der skal arbejdes med et kreativt byggeprojekt i skoven. Min lillebror har gennem årene fået rigtig meget skældud i skolen og det fik ham selvfølgelig til at føle sig endnu mere uønsket, vred og frustreret, fordi han oplevede, at han slet ikke kunne leve op til alle omverdenens forventninger til, hvordan man skal opføre sig. Lærerne, andre forældre og kammeraterne var ikke bevidste om, at min lillebror simpelthen ikke havde forudsætningerne for en bedre hensigtsmæssig adfærd. Derfor blev min lillebrors mange forgæves forsøg på at imødekomme omgivelsernes forventninger alt for ofte mødt med irritation, afvisning og skældud. Min lillebrors mange nederlag i hverdagen og samtidig med at de voksne omkring ham havde tendens til at fokusere på hans fiaskoer gav ham en vældig stor ulyst til at gå i skole. Alt dette fik ham til at føle sig ensom, stresset og i sidste ende blev det til et meget lavt selvværd. Min lillebror ønsker ligesom alle andre børn at blive mødt positivt og undgå konflikter, men for børn med ADHD kan det være meget vanskeligt uden den rette støtte. Det er derfor altafgørende, at børn og unge med ADHD bliver mødt med stor forståelse. Nogle mennesker italesætter ADHD som et usynligt handicap, hvor der er nogle processer i hjernen, som får personen til at gøre ting, som vedkommende ikke selv kan styre og gøre noget ved. Min lillebror ser helt almindelig ud, går i pænt tøj, så når der er nogle, som siger, at ADHD er et handicap, så kan det måske være svært at forstå, da min bror jo ikke er handicappet på samme måde, som når en person fx sidder i kørestol eller ikke kan spise selv. Det efterlader ham i endnu en svær situation fordi mange tror han er uopdraget og fræk men i virkeligheden er det faktisk netop det modsatte. Jo, ADHD er et handicap vil jeg mene og ligesom at man tilbyder et menneske som ingen ben har en kørestol skal man også give et menneske uden styringsmekanismer en hjælpende hånd.

Ådalskolens søskendekursus har efterhånden flere års erfaring med at arrangere søskendekurser i Ringsted og rette fokus mod de søskende som har en bror eller søster med et handicap. De erfaringer og udfordringer, som børnene vil snakke om, kan være meget blandede og forskellig fra gang til gang. Måske oplever søskende at de skændes enormt meget med deres bror eller søster, men det kan også handle om hvordan man får fortalt kammeraterne i klassen, at ens søskende har et særligt behov. På Ådalskolens søskendekursus er al undervisning dialogbaseret og i børnehøjde. Det betyder helt konkret, at vi hellere vil høre børnene tale end os selv. Vi ser børnene som de sande eksperterne og ikke os selv. Vi vil høre om deres tanker og holdninger til de forskellige emner. Søskende skal på banen og få mod til at udtrykke sig om deres bror eller søster og om de forhold som ligger dem på sinde. Det skal være lige så naturligt at sige "jeg har en lillesøster med et handicap som at sige jeg har influenza”, fortæller John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Vi er meget anerkendende i vores tilgang for at gøre "kursusrummet" på et søskendekursus så trygt og rart som muligt. Alles tanker anser vi som meget vigtige og alle skal have mulighed for at blive hørt så vi taler meget direkte med børnene og de unge. Det er vigtigt at kalde "en spade for en spade" og at sige tingene ligeud og vise, at vi ikke har berøringsangst men derimod forståelse. Det gælder også, hvis der er nogle, der bliver kede af det undervejs i søskendekurset fordi de berøres personligt. Vi siger altid meget tydeligt, at det er helt normalt at blive ramt på følelserne i den situation. Vi tager så vidt muligt udgangspunkt i de temaer som optager børnene og de unge og tilrettelægger de enkelte dele af søskendekurset herefter. Det er altid forskelligt fra gang til gang. Så netop af den grund er der aldrig to søskendekurser der er helt ens. Hvis nogle søskende beretter om ord som ”tosset” eller ”spasser”, undersøger vi sammen med dem hvor de har hørt et sådan sprogbrug fra og vi taler om hvordan man som søskende kan lægge en raffineret distance til det. På den måde får søskende reflekteret over deres egne erfaringer og oplevelser om emnerne," forklarer John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.