tirsdag den 6. august 2019

Mobning og drillerier


Mobning og drillerier er et emne som ofte kommer frem på Ådalskolens søskendekursus. Børn og unge som har en bror eller søster med et handicap kan være meget nemme ofre overfor mobning idet det er svært at forandre og det ved mobberne. At blive drillet fordi ens bror eller søster har et handicap er noget af det værste. Nogle gange går mobningen også udover barnet med særlige behov og det er at særdeles hårdt for søskende være vidne til det hvis det for eksempel sker i skolegården eller i kantinen. Mange børn undlader at fortælle om mobning til forældre fordi de tror, at forældrene har mere end nok at tænke på og vil beskytte dem fra flere bekymringer. Har et barn taget sig mod til at fortælle om mobning i skolen er det vigtigt at der bliver fulgt op på det. Når forældrene har lyttet og tænkt, skal der nemlig også handles. Når de første voldsomme følelser har lagt sig, kan det være en god idé at tale med forældrene til det eller de børn, der mobber ens barn. Det er selvfølgelig en klar fordel og nemmere, hvis man har en god kontakt i forvejen. Under alle omstændigheder skal klasselæreren inddrages hver gang. For mobningen er et anliggende for hele klassen og skal løses af hele klassen. Det handler ikke kun om de børn, der mobbes eller mobber andre. Det er vigtigt, at forældrene er insisterende og vedholdende, selv om de måske i første omgang er blevet affærdiget med, at det nok går over af sig selv eller der allerede er blevet talt om problemerne i klassens time. På søskendekurserne hører vi om eksempler på lærere, der i afmagt sender de mobbede børn til skolepsykolog, opfordrer dem til at sige "pyt", eller giver dem skylden for den dårlige stemning i klassen, siger gruppeleder ved søskendekurserne i Ringsted John Quist Frandsen. Der kan være mange forskellige løsninger på mobbeproblemerne. Nogle gange lykkes det at ændre kulturen i klassen til det bedre. Andre gange kan et skoleskift være det eneste rigtige. Det kan nytte noget at skifte skole men skoleskift kan være meget hårdt for børn og nogle børn kan være så påvirkede at mobning og langvarig udelukkelse, at de trækker sig fra fællesskabet og nærmest har glemt at være sammen med andre. De vil også få det svært på en ny skole, mener John. Mobning kan antage mange former. Fra det psykologisk raffinerede, grimme øgenavne til fysisk vold men en ting er sikkert en skolen har altid et stort ansvar for at sikre, at intet barn bliver mobbet. Det skal altid være en villighed til at se tegn på mobning og tage dette alvorligt ved at forsøge at forebygge og aktivt involvere, hvis der er nogen der bliver mobbet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar