mandag den 5. august 2019

”Bagefter føler sig mig ikke så alene…”

”Hvad kan jeg gøre, når jeg bliver ked af det eller bekymret? Er det okay, at jeg sommetider føler mig pinlig berørt over min bror? Er der andre der har det ligesom mig? Spørgsmålene flyver rundt i rummet og det ene spørgsmål efter det andet afspejler, at søskende er optaget af deres bror eller søster med særlige behov. På Ådalskolens søskendekurser i Ringstedet deler børn og unge
tanker, følelser og erfaringer med andre, som også har en bror eller søster med et handicap. En gruppe af søskende til børn med handicap og ofte en gruppe som ikke af sig selv umiddelbart råber op – måske, fordi de har travlt med at holde sammen på familien, eller fordi de er bange for at stille mor og far i et dårligt lys. Mange forældre til børn med funktionsnedsættelse fortæller selv, at søskende kan blive overset, både af dem selv i en presset hverdag og af systemet, der primært fokuserer på barnet med handicap. På Ådalskolen i Ringsted har vi siden 2011 afholdt søskendekurser for søskende til børn og unge med et handicap. Deltagerne er mellem 9-16 år og grupperne sammensættes i 2 typer kurser, så deltagerne aldersmæssigt ligger tæt på hinanden. Det kan være svært at have en bror eller søster, der skiller sig ud, og som måske tager meget af opmærksomheden i hverdagen. Det fortæller gruppeleder ved Ådalskolen John Quist Frandsen ”vi vil gerne have, at børnene og de unge får et fællesskab med hinanden; at de oplever ikke at være alene om deres erfaringer og følelser, og at andre forstår én. Vi skal kunne skabe et trygt rum, hvor de oplever, at det er okay for eksempel at føle sig pinligt berørt over sin bror, når han begynder at råbe højt i supermarkedet, eller at det er ok at føle frustration og vrede over for mor og far, fordi man synes, de aldrig har tid til én. Samtidig vil vi gerne give dem ideer til handlemuligheder i dagligdagen. Og ofte viser det sig, at det er når søskende bringer deres egne erfaringer i spil og deler dem med hinanden, at de virkelig rykker,” fortæller han. Deltagerne i forårets søskendekursus er ikke i tvivl om, hvad det giver dem noget stort, at mødes med andre, som af egen erfaring ved, hvordan det er at have en handicappet søster eller bror. For Mille er det især fællesskabet med ligesindede som tæller. ”Man føler sig knap så alene. Her møder man nye mennesker, der har lidt de samme udfordringer som én selv. Jeg har aldrig haft en ven, der havde det på samme måde som mig. De eneste, jeg ellers har kunnet tale med det om, er mine forældre. Så det er dejligt at vide, at man ikke er alene, og at andre også har søskende med handicap, der har det på samme måde. Og at opleve, at nogle af de problemer, man har, går igen hos andre,” siger hun. Det er en oplevelse, som mange af de andre søskende på kurset kan nikke genkendende til. ”Man kan få talt ud, uden at der er nogen som rynker med øjnene eller griner”. På søskendekurset i Ringsted ser vi også film fortæller John. En film som på særlig fin vis italesætter forskellige forhold der kan være tilstede når man har en bror eller søster med et handicap. Efter filmen skriver og tegner søskende, hvad de særligt lagde mærke til i filmen, genkendelser, undringer og hvilke følelser og tanker den satte i gang hos den enkelte. Ud over at tilbyde søskende et lærende frirum sammen med ligesindede, hvor de kan tale åbent om modstridende følelser samt identificere sig med hinanden, får de også konkret viden om forskellige funktionsnedsættelser med sig fra søskendekurset. Og det er en virkelig god hjælp i hverdagen, fortæller en af drengene Martin på 11 år. ”I forhold til mine venner er det meget rart, at jeg nu nemmere kan forklare min brors diagnose. Det kan jeg fordi jeg har mødt andre på kurset her, der også forstår, hvad det handler om og fordi det bliver forklaret så godt her,” siger han.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar