Hvordan var det så at deltage på et søskendekursus?

Vi har spurgt et par af børnene fra det sidste søskendekursus i foråret 2019, hvordan det var at deltage på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Børnene fortæller, at det var godt at deltage på kurset, fordi de der mødte andre børn, som var i den samme situation som dem selv og forstod, hvad de sagde og følte. Og at det samtidigt foregik stille og roligt.

John: Hvordan synes i så det var at være i gruppen, var der noget der var særligt godt eller noget der var særligt svært?

Barn, 11 år: Altså jeg synes det var super godt, at det var andre børn, som havde prøvet det samme, man snakkede med, så det ikke bare var sådan nogle voksne, der ikke forstod noget af det.

Barn, 10 år: Jeg kunne godt sådan mærke, at når jeg sagde noget så sad de andre og nikkede eller sagde noget der lignede det jeg kendte til.

Barn, 10 år: Jeg synes det var fint nok at tale sammen stille og roligt. Det var ikke noget sådan… det var ikke oppe at køre eller noget. Det var bare sådan stille og roligt og nede på jorden.

Barn, 10 år: Det er sådan nogenlunde det samme (…)

John: Jeg kommer sådan til at tænke på, har børn brug for at vide, at der er andre børn som man kan gå til, som har oplevet det samme?

Barn, 9 år: Jeg tror det gør det meget nemmere for dem.

Barn, 12 år: Ja det gør det nemmere når der er andre der også har været det igennem og man kan snakke med andre børn om det.

Børnene giver samlet udtryk for flere af de samme positive aspekter ved søskendekurset på Ådalskolen, som vi gruppeledere også tydeligt genkender og som vi mener skal kendetegne et søskendekursus nemlig, at det hjælper at kunne dele oplevelser og erfaringer med andre i samme situation som en selv og støtte hinanden i at udveksle ideer og forslag. Hvor genkendelsen og almengørelsen klart er blandt de centrale aspekter.

John, gruppeleder: Hvad fik I ud af at deltage i søskendekurset?

Barn, 10 år: Ja jeg er jo helt klart blevet klogere på det hele, altså hvilket handicap min søster har, hvordan hun udvikler sig og hvordan det vil påvirke hende hele livet.

I denne korte dialog med tidligere kursusdeltagere tilkendegiver søskende også, at selvom det var rigtig fint at møde andre søskende, som er i samme situation som en selv, så var det dog også på en og samme tid både mærkeligt og så alligevel ikke, at skulle mødes med nogen, som man slet ikke kendte og tale om så betydningsfulde forhold.

John: Nu kendte I jo formentlig ikke hinanden særlig godt da I kom den første lørdag, hvordan var det at være sammen med nogen man ikke kendte?

Barn, 11 år: Ja det var lidt mærkeligt i begyndelsen… jeg var meget nervøs over sådan at begynde at snakke lige med det samme, uden at kende de andre først men de voksne på søskendekurset er søde og meget dygtige til at tage det stille og roligt og kurset er opbygget i et passende tempo. Rigtig hurtigt kom vi til at kende hinanden og vi blev trygge med hinanden.