lørdag den 3. august 2019

En oplevelse fra søskendekurserne


Søskende fortæller efterfølgende at det har oplevet og medvirket til et rigtig godt søskendekursus. Børnene oplever at blive hørt, forstået og respekteret, at have arbejdet med det, de gerne vil tale om, og at de voksne gruppeledere har tilbudt tilpas med udfordringer. Vi voksne har oplevet, at der har hersket en åbenhed børnene imellem og at denne åbenhed fremstår som en vigtig forudsætning for, at børnene får et udbytte af søskendekurset. Særligt udtalt har åbenheden været allerede efter den første kursuslørdag på Ådalskolen, hvor børnene fortalte deres om deres erfaringer, har været åbne og hudløst ærlige overfor hinanden.
”Åbenhed var der fra begyndelsen af, da vi havde fortalt vores historier. Jeg kunne pludselig nemt fortælle om min bror og det var en meget stærk oplevelse. Det havde jeg nemlig aldrig gjort før, men jeg opdagede at jeg havde et kæmpe behov for det. Og så var der så meget i de andre børns historier, som jeg kunne genkende lige med det samme. Den næste lørdag fulgte vi så op på det” (Maria, 11 år og deltager på søskendekurset marts 2019). Som tidligere beskrevet og som citatet illustrerer, fremgår det, at åbenheden børnene i høj grad afhænger af, at de kan genkende og relatere sig til hinandens historier og erfaringer. Det har været med til at give noget åbenhed fra starten og en fællesskabsfølelse børnene imellem. Det er markant at se, at børnene fik
opbygget et tæt fællesskab. De kendte ikke hinanden før de begyndte på søskendekurset men efterhånden som tiden gik blev de mere og mere fortrolige med hinanden. Nogle besøgte hinanden mellem kursusgangene og flere har her i sommerferien været på ferie med hinanden. Netop følelsen af at være fælles om noget og ikke stå alene med at have en bror eller søster med et handicap er noget af det, som mange forældre tilskriver en meget positiv betydning for børnene.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar