Med alderen bliver det helt naturligt for søskende at
blive mere og mere optaget af den verden som ligger uden for en selv. Vi kalder
det for omverdenen. Særligt når et barn nærmer sig teenagealderen er det lige
som om at kammeraterne og venner fylder og betyder mere end familie og
søskende. For nogle kan de ugentlige fritidsaktiviteterne være det nødvendige
fristed, hvor det kan være rart, at der ikke tales om udfordringer forbundet
med situationen med en bror eller søster hjemme. Selvom man som forældre synes,
det er vigtigt, at man også tager søster eller bror med til arrangementer m.v.,
så har vi ofte hørt fra børnene på søskendekurserne, at det er vigtigt at man
respekterer, hvis en bror eller søster siger nej og giver udtryk for, at han
eller hun gerne vil være alene om det. Vi ved jo, at generelt for unge betyder
den ydre verden meget og at det også er vigtigt at være en del af denne verden.
Man skal nødigt forstyrre det, så den unge vælger at trække sig. Præpuberteten
eller teenageårene kan være en rigtig svær alder, uanset om man har en søskende
med et handicap eller ej. Så for nogen vil det måske være sådan, at det ikke er
noget man nødvendigvis har lyst til at tale om henne i skolen. Vi har endda nogle
gange hørt at det i årevis har været en stor hemmelighed. Det er vigtigt, at
man som forældre ikke presser på, men vurderer situationen ud fra hvordan den
er. Det bedste er naturligvis at lade den unge være med til at bestemme,
hvornår og hvordan det eventuelt skal ske og i hvilken grad han eller hun ønsker
åbenhed. Det er selvfølgelig også vigtigt at se på, om den unge har andre
venner at dele sin situation med for ellers kan man risikere, at det kan vokse
til ”en stor hemmelighed”, som man bærer rundt på alene. At den unge kommer til
at leve i to verdener, en derhjemme og en derude. Det vi kan høre på vores
søskendekurser er, at de fleste meget frit fortæller om de mange ting de
oplever derhjemme med deres søskende og som vi tænker, at de måske ikke snakker
med andre om. Her er det ligesom legalt og naturligt, fordi de andre også
snakker om deres handicappede søskende. Så de behøver ikke sidde og holde inde på
sig selv eller være bange for, at de gør nogen kede af det eller at der er
andre der griner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar