Mange af børnene som deltager på søskendekurset har efterfølgende
pointeret,
at de oplever at gruppen var det sted, hvor de for første gang kunne
fortælle om de oplevelser de har, når deres bror eller søster har et handicap.
En
af pigerne på 10 år siger: ”Når jeg er på søskendekursus er det en fantastisk god måde at
slippe det derhjemme, og det giver overskud”. En anden supplerer: ”Det er
blevet lettere at snakke om det, som en normal ting og ikke som en unormal ting
………på søskendekurset hører jeg andre børn fortælle om deres bror eller søster og hører, at de har det ligesom mig…jeg har især været glad for at møde andre børn,
der kan forstå,hvordan jeg har det. Nogle som har prøvet de samme ting og
tænker over det samme……på søskendekurset får vi mulighed for at tænke og fortælle, hvilket kan
være svært i en hektisk hverdag. I søskendegruppen oplever de anerkendelse og
genkendelighed. Her kan de bringe de emner frem, de i andre sammenhænge synes er
vanskelige, og samtidig få inspiration og støtte til at håndtere kontakten med
kammerater i deres omgivelser. Sebastian på 10 år siger: ”Jeg har fået nemmere
ved at koncentrere mig, når jeg taler med mine kammerater. Søskendegruppen har hjulpet
mig med, at jeg har fået mere ro i min hverdag”. Han oplever, at søskende gruppen er et fristed til eftertanke, et sted hvor han tør vove sig frem med de
tanker og følelser, der er. Her behøver jeg ikke være bange for andres
reaktioner. Som han siger: ”Jeg har især været glad for, at jeg på
søskendekurset kan snakke med alle, om alt hvad der går mig på….” Denne
oplevelse af, at der kan tales normalt om ens søskende med et handicap, deres
reaktioner, både tanker og følelser er i andre sammenhænge vanskelige. Ikke blot i forhold til kammeraterne er dette svært, men mange af børnene oplever også, at voksne har svært ved at ramme
den bølgelængde, de har brug for. Voksne vil nogle gange snakke alt for meget om det, og det
kan være irriterende. Børnene oplever, at mange voksne gerne vil tale med dem,
men at de har svært ved at tune sig ind og finde den rette timing.
Viljen er der naturligvis, men nogle børn oplever, der bliver spurgt ind til dem i den
forkerte sammenhæng og på den forkerte måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar