Vi ved alle, at der ikke er noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Når så børnene ikke længere er små, men 10 til 12 år så er det pludselig en helt anden sag. Sådan er det for Christoffer, der har en storebror på 12 år, Emil, som har ADHD. For Christoffers storebror, der har ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er problemet så stort, at det hindrer en normal hverdag og påvirker hans naturlige udvikling. Hans storebrors hverdag kan nemt virke kaotisk. Han mister ofte ting, glemmer tiden og får ikke lavet lektier. Han har også ofte svært ved at vente på tur eller gøre ting færdige, som han ikke umiddelbart synes, er sjove. Han kommer tit op at skændes med andre, fordi han lettere bliver vred og hidsig – ofte over ingenting. Hvis ADHD ikke behandles, kan det have negativ indflydelse på barnets og hele familiens trivsel. Det kan også være svært for Emil at få venner og tackle sociale situationer i skolen.
Hvordan påvirker Emils ADHD familien?
At leve med ADHD er først og fremmest anstrengende for Emil selv. Men at være forælder til et barn med ADHD kan også være både svært og krævende. Problemerne bliver særlig tydelige i situationer, hvor der stilles krav. Emil reagerer hurtigt med stærke følelser, og det bevirker, at han måske udtrykker vrede og protest, fordi han oplever kravene som frustrerende. Selv småting kan føre til voldsomme vredesudbrud og følelsesladede scener. Det er vigtigt, at man som forælder forstår sit barns måde at fungere på, så man ikke kontrollerer dets adfærd med forbud, negative kommentarer og trusler om straf. Hvis man ikke forstår, hvordan et barn med denne type problemer kan påvirke sine omgivelser, er der risiko for, at man giver forældrene skylden for problemerne. At være søskende til Emil kan også være både svært og krævende. Det kan medføre, at man ikke får helt så meget plads i familien, som man måske har behov for og det kan føre til konfliktsituationer.
Hvad kan jeg gøre som forælder?
Hvis man som forælder er urolig, kan man henvende sig til skolens pædagogisk-psykologiske rådgivning eller egen læge. Det vil ofte være indgangsporten til den videre udredning. For udredningsteamet er det vigtigt at få så mange detaljer frem som muligt om, hvordan barnet fungerer i skolen, blandt kammeraterne og i hjemmet. Det er derfor en god idé at tale med klasselæreren for at finde ud af, hvordan barnet fungerer i det pågældende miljø. Så er det også en god løsning at tilbyde de andre børn søskendekurser. Ikke at det løser alle udfordringerne, men det giver mulighed for at tale med og være sammen med andre børn som oplever de samme udfordringer i hverdagen. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for søskende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar