”Vores store søn "fyldte" det hele, da han boede hjemme. Når de små søskende spurgte, om vi ikke lige kunne gøre sådan og sådan, så svarede man konsekvent nej, I er nødt til lige at vente, fordi storebror er ved at vælte et eller andet ude i køkkenet. På et tidspunkt var vi sammen med nogle andre forældre og vi talte om, hvilke udfordringer søskende havde på grund af deres handicappede bror. Så begyndte det ligesom at blive klart for os, at vi var nødt til at tage en beslutning om at gøre noget, fordi det ikke ville have været holdbart, hvis vores nuværende liv fortsatte. Det var en meget svær beslutning. Så derfor valgte vi, at lade storebror flytte hjemmefra, efter han blev konfirmeret, og det synes jeg så har givet mere ro. En meget svær beslutning, men det har altså det har givet os en dagligdag, hvor vi kan koncentrere os om vores mindre børn. Vores store søn på 18 år har egentlig tacklet vores søn med autisme utrolig flot, men vi fornemmer lidt, at vi som forældre på en eller anden måde glemte ham. I en lang periode har han haft et meget, meget voldsomt temperament og kunne sige og gøre de værste ting og sager. Heldigvis er meget af denne adfærd blevet bearbejdet og han har det langt bedre nu. Han siger, at han er glad for sin lillebror, men ind imellem ønsker han selvfølgelig også, at han ikke er der. Og ja lillebror har han taget meget af vores tid (for ikke at sige al vores tid), selv om vi altid har forsøgt at dele sol og vind ligeligt blandt alle.
Hvor er det godt og hvor er det relevant, at Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser som netop sætter fokus på disse børn. Bare det havde været der for 10 år siden, så havde vores ældste søn været en helt oplagt deltager. Nu vil jeg bare glæde mig over, at andre søskende får den mulighed som min store søn aldrig fik".
Held og lykke med jeres kommende søskendekursus og god sensommervind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar