Som forældre kan vi meget ofte føle den evigt dårlige samvittighed
overfor de af vores børn, der ikke har et handicap, og som vi nogle gange føler
vi må tilsidesætte, når der fx er møder, konferencer og indlæggelser der skal passes. Sådan
begynder vores snak med en familie fra Haslev som i længere tid har fulgt
søskendekurset blog. Tak fordi vi må bringe nogle uddrag fra vores samtale. Uanset
hvilket handicap der er tale om, så oplever vi, i større eller mindre grad, at
der i perioder bliver brugt mange flere ressourcer på barnet med handicap end
på deres søskende, og at vi forældrene i perioder bekymrer os meget for barnet
med et handicap. Særligt vi barnet har det meget dårligt. Børn, der har en bror
eller søster med et handicap, er ofte både bekymrede for deres søskende, elsker
dem og kan også ønske dem ”hen, hvor peberet gror”. Hvordan de har det er
naturligvis afhængig af, hvordan vi som forældre takler hele situationen,
hvilken plads de har i søskendeflokken, hvor meget broren eller søsteren
fylder, om der er bedsteforældre eller andre i netværket, der kan tilgodese dem
o.s.v. Uanset hvor problemfrit det kan virke, har disse søskende alligevel ofte
brug for, at der bliver lavet noget med dem, hvor det er dem, der er i centrum.
Det kan vi forældre sørge for at huske på i hverdagen, men nu vil vi bare
fortælle jer alle sammen, at Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser.
Det skal I bakke op og gøre brug af. Martin vores store søn var afsted sidste forår og kom hjem og sagde, at "det har det bedste kursus han nogen sinde havde oplevet". I kan læse mere om søskendekurset her på
bloggen eller ved at kontakte gruppelederne direkte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar