Det kan være udfordrende at have en bror eller søster, som har et
handicap og derfor ikke er ligesom andre børn. På denne blog fortæller søskende,
forældre og fagfolk om det – og om, hvordan man bedst kan støtte og hjælpe søskende.
At hjælpe hele familien og skabe et supplement til den familiebehandling som
kommunen tilbyder er første skridt mod den gode helhedstænkning. At erkende, at
man har brug for en hjælpende hånd, er det næste skridt, og heldigvis er der
mange steder god hjælp at hente også uden for familien. Flere kommuner,
regioner og diagnoseforeninger tilbyder søskendegrupper, -netværk eller
-kurser, hvor der er fokus på barnet uden handicap. Her kan børnene møde andre
i samme situation, have det frirum, hvor de kan tale åbent om deres nogle gange
modstridende følelser, identificere sig med hinanden og få gode oplevelser
sammen. Noget, mange børn har stor glæde af. Det gælder også 8-årige Sebastian
og 12 årige Liam, brødre til Isabell, som har infantil autisme: ”Vi snakkede og
fik lov til at stille en masse spørgsmål på søskendekurset og lavede også en andre sjove
ting … Blandt andet var vi på hyttetur som de voksne kalder for en søskendecamp. Det var rigtig hyggeligt og en god lejlighed til at være sammen med hinanden på. I løbet af kurset talte vi også om anderledes og mærkelig adfærd. Isabell skal altid lukke døre og
tænde og slukke for tv’et. Når vi kører i bil, skal vi altid køre den samme
vej, når vi skal hen til hendes skole, ellers bliver hun meget sur og hendes
verden falder sammen. Det lyder måske som en lille ting, siger Liam på kun 12
år, men prøv lige i et øjeblik at sætte dig ind i og forestille dig, hvad det
betyder for vores hverdag – altså hver evig eneste dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar