Det kan være meget forskelligt, hvordan det opleves at vokse op som
søskende til et barn med ADHD. Mange søskende deler imidlertid oplevelsen af at
føle sig overset, fordi et handicap som ADHD kan være krævende for hele
familien. De kan opleve at få mindre tid med og opmærksomhed fra forældrene, da
barnet med ADHD ofte har behov for hyppig og vedvarende voksenopmærksomhed. Det er for mange søskende også svært at forstå og forholde
sig til et ”usynligt” handicap, der er præget af uforudsigelighed, voldsomhed
og en ustabil søskendekontakt. Andre kan opleve, at de går med mange spørgsmål
og ønsker for deres eget liv, som kan være svære for forældre og pårørende at
håndtere i hverdagen. Noget af det, der fylder rigtig meget for nogle søskende til børn med ADHD, er de meget modsatrettede følelser, som de kan have
i forhold til deres bror eller søster. På den ene side kan de opleve at holde
af og drage omsorg for deres søskende. På den anden side kan de opleve stærke
følelser af vrede og jalousi i forhold til deres bror eller søster. Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn som har søskende med ADHD.
Ådalskolen i Ringsted tilbyder søskendekurser for børn i alderen 9-12 år |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar