Hvad så med mig? Hvordan er det at vokse op med en bror som har Downs syndrom?

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted

"I hele min barndom var Niels ikke en typisk storebror". Sådan begynder Maria en e-mail til os som vi har fået lov til at bringe her på bloggen. Vi har naturligvis ændret navnene så de fremtræder anonyme. Maria og Niels er søskende og Niels var 4 år da Maria blev født, de boede sammen med deres far og mor i en forstad til København. Niels kunne ikke hjælpe Maria med lektier eller tages med ud at lege på legepladsen. Maria og Niels`søskendeforhold har livet igennem været anderledes end de flestes. Men Niels, som har Downs syndrom har givet Maria noget som ingen anden bror har kunnet give – en betingelsesløs kærlighed. For Niels er altid glad, siger Maria og idag han glæder sig altid til at Maria kommer på besøg på hans opholdssted. I dag er de begge voksne godt op i 20 erne, og vi har haft besøg af Maria som fortalte om hendes barndom. En barndom som ind imellem også var præget af meget store udfordringer. Maria fortæller, at "jeg synes min barndom både har haft sine op- og nedture". Jeg oplever, at jeg blev meget moden allerede da jeg var ganske ung både fordi jeg tog og fik et stort ansvar i min familie. I begyndelsen husker jeg ikke ret meget af Niels handicap, kun nogle voldsomme skrigeture når vi var i supermarkedet. Jeg troede det var helt normalt, men som årene gik fandt jeg ud af, at Niels var handicappet. Jeg opdagede, at Niels var meget anderledes og at andre børn på min alder havde andre søskende, som havde en anden opførsel end min Niels. Dengang jeg var barn var det ikke muligt at møde andre søskende, så jeg kan kun anbefale og råde dig til, at hvis du har en bror eller søster med et handicap og du får mulighed for det: "Så tag imod og kom afsted på et søskendekursus. Det er ikke farligt og du vil helt sikkert kunne lære dig noget".