Ådalskolens
søskendekursus i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn og unge i alderen 9-16
år, som har en bror eller søster med et handicap. Vi har vores egen kursusblog
her, hvor vi dels skriver om søskendekurserne men også om emner som optager os
i forbindelse med kursernes tilblivelse samt selvfølgelig emner, som vi får fra
andre. Denne gang retter vi sigtet mod voksne søskende og vi har talt med Mark
som er en voksen mand på 25 år som har en lillebror med autisme. Det første han
fortæller os da vi taler med ham er, at han er super tilfreds med at vi
fastholder søskendekurser for var nemlig slet ikke en mulighed dengang han var
dreng. ”Det ville have været vildt gavnligt og jeg husker tydeligt at jeg mange
gange gik med tankerne om at jeg mon er den eneste der havde en bror med et
handicap”. Det bliver til en meget lang snak med Mark og det bringer os vidt
omkring til en masse afkroge af et søskendeliv både det svære men selvfølgelig
også de glædelige oplevelser. Sådan er livet og sådan går det jo for de fleste
søskende. Der er ups og downs. Den snak som vi bringer her denne gang går på
hvor svært det er at man selvom man er voksen til tider har svært ved at styre
følelserne, især følelser af bekymring, skyld og vrede. Her er nogle
selvhjælpsstrategier, du kan bruge for at hjælpe med at tøjle bekymringer.
Bekymringer:
Søskende kan selv i
voksen tilværelsen bekymre sig om en lang række ting som fremtiden, hvordan
klarer jeg plejeopgaverne, genetiske problemer, ens forældres helbred og
trivsel med deres bror eller søster med et handicap. Bekymringer har den
særlige evne at de lynhurtigt kan blive til en sædvanlig tankegang for nogle
mennesker hvilket ikke er godt. Når vi tænker på en bekymring for længe og den
hurtigt bliver til en handling kan det blive vanskeligere at tackle den. Mange
mennesker oplever, at deres bekymringer smelter sammen til en kæmpe stor umulig
masse og så bliver det selvfølgelig endnu svære at håndtere den. Her er nogle
ideer, hvad der hjælper dig med at håndtere bekymringer.
Måder at håndtere
bekymring på:
1. Skriv dem ned
2. Skriv alle dine bekymringer ned og lav
en lang liste med dem
Sorter i kategorier:
Læg hver bekymring i
en af følgende kategorier:
1. Ting, som aldrig kommer til at ske eller
som meget usandsynligt vil ske, for eksempel en meteorit, der falder ned på
jeres hus eller at du tænker, at du vil få det samme handicap som din bror
eller søster
2. Ting, som du ikke kan lide, men som du
ikke kan ændre, for eksempel andre mennesker ikke kan ændre vejret, din brors
eller søsters handicap eller at dine forælder bliver ældre.
3. Ting, som der kan håndteres ved at tale
med andre mennesker eller organisationer, for eksempel at bede om en tid hos en
psykolog eller få ens forældre/bosted til at checke op på ens bror eller
søsters helbred.
4. Ting, som du kan ordne selv og ting, som
du personligt kan tage handlingsrettede skridt til, f.eks. at ringe til en
professionel for at bede om en ny vurdering af pleje behovet eller besøge
bostedet.
Anerkend, derefter
hvad der ikke kan ændres:
Med de ting, som du
ikke kan gøre noget ved, bliver du nød til at anerkende dem som livs
kendsgerninger og fortælle dig selv, at der ikke er noget, du kan gøre ved dem
og derfor ikke nogen ide i at bekymre sig videre.
Tag action med det du
kan ændre:
Start med at gøre
noget ved de ting som du selv har mulighed for at ændre. Tag det nemmeste først
og skriv ned, hvornår du vil begynde at tage skridt til de andre bekymringer og
hvad du vil planlægge at gøre. Du vil opleve at når du tager action vil det
hjælpe med at lindre bekymringerne.
Andre ting som også
kan hjælpe:
Tankeskift - for
eksempel at lytte til musik, du godt kan lide
Fysisk træning - for
eksempel gå en tur, svømme eller løbe
Fokusskift - start med
at tænke på ting, der er behageligere for dig, f.eks. at tænke på en ferie, du
har haft
Hold dit sind beskæftiget
med noget positivt - for eksempel at blive involveret i en fritidsinteresse
eller en inspirerende hobby sammen med andre
Del din bekymring -
tal med andre mennesker, som forstår problemerne.
Meld dig ind i en
Søskendeforening (SØF er i både København og Aarhus)
Hvis en bekymring får
overtaget og du føler dig ængstelig det meste af tiden er det selvfølgelig, at
du søger den rette hjælp i form af rådgivning. Som voksen kan det være godt at
tale med sin læge om mulighederne.
Mark er i dag en voksen
og selvstændig mand og når han kikker tilbage på hans barn- og ungdom kunne han
i hvert fald godt have tænkt sig, at der havde været muligheder for at være med
på et søskendekursus. ”Set i bagspejlet kunne det have været så givtigt og
noget som jeg gerne ville have deltaget i”. Nu er tiden en anden og jeg er
voksen men min klare opfordring er til alle jer søskende inden for målgruppen
”husk at tage imod et søskendekursus hvis I på nogen måde får mulighed for
det”. På sigt vil det betyde rigtig meget for dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar