Ådalskolens
søskendekursus i Ringsted arrangerer søskendekurser for børn og unge i alderen
9-16 år, som har en bror eller søster med et handicap. Vi har vores egen
kursusblog her, hvor vi dels skriver om søskendekurserne men også om emner som
optager os i forbindelse med kursernes tilblivelse samt selvfølgelig emner, som
vi får fra andre. Denne gang retter vi sigtet mod voksne søskende og vi har
talt med Mark som er en voksen mand på 25 år som har en lillebror med autisme.
Det første han fortæller os da vi taler med ham er, at han er super tilfreds
med at vi fastholder søskendekurser for var nemlig slet ikke en mulighed
dengang han var dreng. ”Det ville have været vildt gavnligt og jeg husker
tydeligt at jeg mange gange gik med tankerne om at jeg mon er den eneste der
havde en bror med et handicap”. Det bliver til en meget lang snak med Mark og
det bringer os vidt omkring til en masse afkroge af et søskendeliv både det
svære men selvfølgelig også de glædelige oplevelser. Sådan er livet og sådan
går det jo for de fleste søskende. Der er ups og downs. Den snak som vi bringer
her denne gang går på hvor svært det er at man selvom man er voksen til tider har
svært ved at styre følelserne, især følelser af bekymring, skyld og vrede. Her
er nogle selvhjælpsstrategier, du kan bruge til at hjælpe med at styre bekymringer.
Bekymringer:
Søskende kan selv i
voksen tilværelsen bekymre sig om en lang række ting som fremtiden, hvordan
klarer jeg plejeopgaverne, genetiske problemer, ens forældres helbred og
trivsel med deres bror eller søster med et handicap. Bekymringer har den
særlige evne at de lynhurtigt kan blive til en sædvanlig tankegang for nogle
mennesker hvilket ikke er godt. Når vi tænker på en bekymring for længe og den
hurtigt bliver til en handling kan det blive vanskeligere at tackle den. Mange
mennesker oplever, at deres bekymringer smelter sammen til en kæmpe stor umulig
masse og så bliver det selvfølgelig endnu svære at håndtere den. Her er nogle
ideer, hvad der hjælper dig med at håndtere bekymringer.
Måder at håndtere
bekymring på:
1.
Skriv dem ned
2.
Skriv alle
dine bekymringer ned og lav en lang liste med dem
Sorter i kategorier:
Læg hver bekymring i
en af følgende kategorier:
1.
Ting, som
aldrig kommer til at ske eller som meget usandsynligt vil ske, for eksempel en
meteorit, der falder ned på jeres hus eller at du tænker, at du vil få det
samme handicap som din bror eller søster
2.
Ting, som du
ikke kan lide, men som du ikke kan ændre, for eksempel andre mennesker ikke kan
ændre vejret, din brors eller søsters handicap eller at dine forælder bliver
ældre.
3.
Ting, som der
kan håndteres ved at tale med andre mennesker eller organisationer, for
eksempel at bede om en tid hos en psykolog eller få ens forældre/bosted til at
checke op på ens bror eller søsters helbred.
4.
Ting, som du
kan ordne selv og ting, som du personligt kan tage handlingsrettede skridt til,
f.eks. at ringe til en professionel for at bede om en ny vurdering af pleje behovet
eller besøge bostedet.
Anerkend, derefter hvad
der ikke kan ændres:
Med de ting, som du
ikke kan gøre noget ved, bliver du nød til at anerkende dem som livs
kendsgerninger og fortælle dig selv, at der ikke er noget, du kan gøre ved dem
og derfor ikke nogen ide i at bekymre sig videre.
Tag action med det du
kan ændre:
Start med at gøre
noget ved de ting som du selv har mulighed for at ændre. Tag det nemmeste først
og skriv ned, hvornår du vil begynde at tage skridt til de andre bekymringer og
hvad du vil planlægge at gøre. Du vil opleve at når du tager action vil det
hjælpe med at lindre bekymringerne.
Andre ting som også
kan hjælpe:
Tankeskift - for
eksempel at lytte til musik, du godt kan lide
Fysisk træning - for
eksempel gå en tur, svømme eller løbe
Fokusskift - start med
at tænke på ting, der er behageligere for dig, f.eks. at tænke på en ferie, du
har haft
Hold dit sind beskæftiget
med noget positivt - for eksempel at blive involveret i en fritidsinteresse
eller en inspirerende hobby sammen med andre
Del din bekymring -
tal med andre mennesker, som forstår problemerne.
Meld dig ind i en
Søskendeforening (SØF er i både København eller Aarhus)
Hvis en bekymring får overtaget
og du føler dig ængstelig det meste af tiden er det selvfølgelig, at du søger den
rette hjælp i form af rådgivning. Som voksen kan det være godt at tale med sin
læge om mulighederne.
Mark er i dag en voksen
og selvstændig mand og når han kikker tilbage på hans barn- og ungdom kunne han
i hvert fald godt have tænkt sig, at der havde været muligheder for at være med
på et søskendekursus. ”Set i bagspejlet kunne det have været så givtigt og
noget som jeg gerne ville have deltaget i”. Nu er tiden en anden og jeg er
voksen men min klare opfordring er til alle jer søskende inden for målgruppen ”husk
at tage imod et søskendekursus hvis I på nogen måde får mulighed for det”. På
sigt vil det betyde rigtig meget for dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar