Et liv med retfærdigheder og uretfærdigheder

Er et tema som ofte går igen på Ådalskolens søskendekursus når børn og unge i alderen 9-16 år mødes for at snakke om, hvordan det opleves at have en bror eller søster med et handicap. Alle har de i bunkevis af erfaringer med netop dette tema og alle er meget åbne for at dele deres oplevelser med hinanden. Eksempler som:

Hvad er urimeligt i min familie?

Er det uretfærdigt at nogle børn har et handicap?

Hvorfor har min bror eller søster et handicap?

Hvorfor må min storebror spille hele tiden?

Hvorfor kan min søskende ikke bare gør det jeg gør?

Hvorfor skal jeg lave meget mere end min søskende?

Aktiviteterne på søskendekurset kan være meget forskellige. Nogle gange har vi små rollespil og andre gange tales der ud fra billeder som afspejler situationer som kan opleves uretfærdigt af søskende. Det kan dreje sig om, at en bror eller søster med et handicap ikke behøver at sidde en halv time ved aftensbordet før end at han eller hun må rejse sig eller at en bror eller søster må se mere tv og måske bruge IPad efter sengetid osv. Alt sammen er det eksempler på situationer som søskende oplever som uretfærdige og nogle af situationerne kan være svære for søskende at forholde sig til. På søskendekurserne diskuterer vi situationerne og vi prøver at finde frem til hvor disse særregler en gang imellem kan være fornuftige at have i familien for at bevare den gode stemning. For de fleste søskende giver det i virkeligheden en stor lettelse når vi har talt om uretfærdighederne og har hat dem lidt i perspektiv for de kan godt forstå nødvendigheden og se at deres bror har et handicap som betyder at der er nogle andre regler som er gældende for ham eller hende. For andre søskende kan det være sværere at forstå og ikke mindst at acceptere og i disse tilfælde er det ofte fordi at søskende følger en vis tilsidesættelse og mangler mere positiv opmærksomhed. Som forældre kan det være en meget svær balancekunst ikke at komme til at gøre uretfærdigheder i en hverdag og i nogle familier kan uretfærdighederne således betyde et højt konfliktniveau. Når det er sagt så er det lettere at forebygge konflikter end hele tiden at skulle mægle mellem rasende søskende med hede kinder og lyn i øjnene. Fælles aktiviteter, hvor både små og store kan være med og føler sig ligeværdige, er gode konfliktforebyggere. Samtidig er klare regler om, hvad man må og ikke må, plus følelsen af at blive hørt og behandlet retfærdigt også noget, der kan forebygge irriterende søskendeballade. Men konflikterne kan selvfølgelig ikke undgås, og derfor foreslår gruppeleder John Quist Frandsen, at det er de voksne som sætter rammer for konflikterne, så børnene helt klart ved, hvad de må, når de er sure. “Søskende kan jo ikke være gode venner hele tiden – det er mor og far jo heller ikke. Det er altså o.k. at være sur, men det er overhovedet ikke o.k. at slå sin lillebror. Til gengæld må man måske gerne stampe i gulvet på sit værelse, råbe ”jeg er meget sur på dig lige nu”, eller hvad det ellers kan være, der kan give børnene en fornuftig ventil for hidsigheden,” foreslår John. Et godt forhold blandt søskende handler også om ikke altid at være sammen med sin søster eller bror. Alenetid med mor eller far, lille- og storebror alene med far, eller hele familien sammen er alle gode variationer i jeres måde at være sammen på i familien. Når familien ikke altid er sammen alle sammen, giver det familien en bedre dynamik – man får noget at snakke om og får rusket lidt op i kedelige vaner. Det styrker også sammenholdet, ligesom det er lidt lettere at være overbærende over for en tidskrævende lillesøster, hvis man ved, at man skal i biografen med mor på fredag – helt alene.