Er et tema som ofte
går igen på Ådalskolens søskendekursus når børn og unge i alderen 9-16 år mødes
for at snakke om, hvordan det opleves at have en bror eller søster med et
handicap. Alle har de i bunkevis af erfaringer med netop dette tema og alle er
meget åbne for at dele deres oplevelser med hinanden. Eksempler som:
Hvad er urimeligt i
min familie?
Er det uretfærdigt at
nogle børn har et handicap?
Hvorfor har min bror
eller søster et handicap?
Hvorfor må min
storebror spille hele tiden?
Hvorfor kan min søskende
ikke bare gør det jeg gør?
Hvorfor skal jeg lave
meget mere end min søskende?
Aktiviteterne på
søskendekurset kan være meget forskellige. Nogle gange har vi små rollespil og
andre gange tales der ud fra billeder som afspejler situationer som kan opleves
uretfærdigt af søskende. Det kan dreje sig om, at
en bror eller søster med et handicap ikke behøver at sidde en halv time ved
aftensbordet før end at han eller hun må rejse sig eller at en bror eller
søster må se mere tv og måske bruge IPad efter sengetid osv. Alt sammen er det
eksempler på situationer som søskende oplever som uretfærdige og nogle af situationerne
kan være svære for søskende at forholde sig til. På søskendekurserne diskuterer
vi situationerne og vi prøver at finde frem til hvor disse særregler en gang
imellem kan være fornuftige at have i familien for at bevare den gode stemning.
For de fleste søskende giver det i virkeligheden en stor lettelse når vi har
talt om uretfærdighederne og har hat dem lidt i perspektiv for de kan godt
forstå nødvendigheden og se at deres bror har et handicap som betyder at der er
nogle andre regler som er gældende for ham eller hende. For andre søskende kan
det være sværere at forstå og ikke mindst at acceptere og i disse tilfælde er
det ofte fordi at søskende følger en vis tilsidesættelse og mangler mere
positiv opmærksomhed. Som forældre kan det være en meget svær balancekunst ikke
at komme til at gøre uretfærdigheder i en hverdag og i nogle familier kan
uretfærdighederne således betyde et højt konfliktniveau. Når det er sagt så er
det lettere at forebygge konflikter end hele tiden at skulle mægle mellem
rasende søskende med hede kinder og lyn i øjnene. Fælles aktiviteter, hvor både
små og store kan være med og føler sig ligeværdige, er gode
konfliktforebyggere. Samtidig er klare regler om, hvad man må og ikke må, plus
følelsen af at blive hørt og behandlet retfærdigt også noget, der kan forebygge
irriterende søskendeballade. Men konflikterne kan selvfølgelig ikke undgås, og
derfor foreslår gruppeleder John Quist Frandsen, at det er de voksne som sætter
rammer for konflikterne, så børnene helt klart ved, hvad de må, når de er sure.
“Søskende kan jo ikke være gode venner hele tiden – det er mor og far jo heller
ikke. Det er altså o.k. at være sur, men det er overhovedet ikke o.k. at slå
sin lillebror. Til gengæld må man måske gerne stampe i gulvet på sit værelse,
råbe ”jeg er meget sur på dig lige nu”, eller hvad det ellers kan være, der kan
give børnene en fornuftig ventil for hidsigheden,” foreslår John. Et godt forhold
blandt søskende handler også om ikke altid at være sammen med sin søster eller
bror. Alenetid med mor eller far, lille- og storebror alene med far, eller hele
familien sammen er alle gode variationer i jeres måde at være sammen på i
familien. Når familien ikke altid er sammen alle sammen, giver det familien en bedre
dynamik – man får noget at snakke om og får rusket lidt op i kedelige vaner. Det
styrker også sammenholdet, ligesom det er lidt lettere at være overbærende over
for en tidskrævende lillesøster, hvis man ved, at man skal i biografen med mor
på fredag – helt alene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar