Man får sammenhold med dem, man er på søskendekursus sammen med

Det tætte samvær på et søskendekursus er noget som begynder allerede på den første lørdag og gradvist bliver det nemmere jo mere man lærer hinanden at kende. Flere søskende fortæller, at når kurset er slut er blevet bedre til at finde mod til at fortælle om deres brors eller søsters handicap. Sådan fortæller Mikkel der er 10 år og som har deltaget på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Han fortsætter ”i mange år lukkede jeg bare helt af når der var nogen som spurgte til min lillesøsters handicap. Jeg var slet ikke vant til at snakke med nogen om det, så det var rigtig hårdt. Alt hvad jeg var optaget af var den irriterende autisme som styrede alt i min families liv og som hver eneste dag lagde en masse begrænsninger ned over os. Men efter jeg har deltaget på Ådalskolens søskendekursus er jeg blevet meget bedre til at forstå, hvad det handler om og det var en klar lettelse for mig at høre om de andre børns søskende. På et søskendekursus får man et sammenhold med dem, man er sammen med, et sammenhold som for mig var helt unikt fordi for første gang følte jeg, at der var andre som forstod hvad jeg talte om og jeg behøvede ikke at pakke noget som helst ind”. På kurset hjælper man hinanden og selvom jeg i begyndelsen den første lørdag kun svarede med ’ja’ og ’nej’ på de fleste af spørgsmålene blev jeg efterhånden meget mere modig og det gav mig lyst til at fortælle. Jeg blev også forbavset over hvor meget jeg vidste i forvejen og gruppelederne Gitte, Nadia og John var supergode til at hjælpe mig med at folde mine erfaringer ud. Både de gode og de dårlige. Erfaringer som jeg ikke anede jeg havde men som jeg efterfølgende blev virkelig stolt af. ”Jeg er blevet hjulpet til at være mere sammen med andre børn og jeg snakker nu også mere med dem henne i skolen. Jeg sidder ikke så meget alene tilbage og føler, at der er mange som ikke forstår mig”. Når Mikkel skal fortælle om det bedste ved søskendekurset, siger han: ”Der må jeg nok sige venskabet med de andre. Jeg er blevet ven med Oskar og Silas og selvfølgelig også nogle af pigerne”.

Gruppeleder på søskendekurserne John Quist Frandsen fortæller, at det er vigtigt at der grundlægges en god og tryg stemning fra begyndelsen, hvor de sociale relationer kan blomstre. Det er vigtigt at der dannes venskaber og at alle børnene føler og oplever, at de har en plads. Det er nemlig forløsende at møde nogen, som kan forstå ens situation og hvordan det er at have en bror eller søster med et handicap. Det fortæller Christina på 12 år om: ”Det bedste ved at være på søskendekursus har bestemt været at lære nogen at kende, som har nogle af de samme udfordringer, som jeg selv har. Jeg har altid vidst, at der er nogen, der har det som mig, men jeg har bare aldrig mødt dem. Og det, synes jeg er rigtigt rart”. Efterhånden som søskendekurset udvikler sig hen mod søskendecampen begynder børnene at have meget mere overskud til at orientere sig mod de andre på kurset og mange oplever, at der bliver knyttet særlige bånd på grund af den situation, de står i. Som 10-årige Nikolaj siger: ”Det er sådan lidt ”familie fællesskabsagtigt”. Jeg føler mig som en del af noget og så glemmer jeg helt, at der er noget som er anderledes hjemme i min familie”.