onsdag den 19. februar 2020

Når voksne søskende fortæller og det kan vi lære af


Søskende forholdet er potentielt det længste forhold som vi overhovedet kommer til at opleve. Hvert eneste søskendeforhold er unikt, komplekst og ændrer sig over tid og især når man er søskende til en bror eller søster med et handicap. Søskende kan udvikle et stærkt, to-vejs- og kærligt forhold til deres bror eller søster med handicap. Nogle søskende fortæller, at de har udviklet en række kvaliteter som er en højere grad af modenhed, medfølelse, forståelse, indsigt og modstandsdygtighed. Andre søskende bruger ord som ”min bror/søster har gjort mig til den jeg er idag”. For en stor del af søskende er det en livslang udvikling af relationer og mange af dem fortsætter med at yde en meget betydelig støtte gennem hele livet. Maria deltog på Ådalskolens søskendekursus i efteråret 2019 siger ”jeg elsker min lillebror, som jeg ikke elsker nogen anden, det er en beskyttende men bekymret kærlighed”. Men der kan også være indblandet en masse stress og forvirring fordi søskenderelationen begynder tidligt i barndommen, når et barns følelsesmæssig modenhed og evne til at håndtere stress endnu ikke er udviklet. Derfor kan søskende opleve forvirring og føle sig isolerede fortæller gruppeleder John Quist Frandsen ved Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. De kan også opleve uløste eller modstridende følelser såsom harme eller skyld, som hvis det ikke bliver talt om overføres til teenagealderen og videre ind i voksenlivet. Disse følelser kan bidrage til vanskeligheder i familien og med deres bror eller søster som har et handicap. Nogle søskende føler, at de ikke selv har brug for støtte og opbakning og tænker at deres behov er ikke så vigtige. Imidlertid viser erfaringerne at mange søskende gennem støtte bla. ved et søskendekursus opnår en større selvtillid og forståelse og kommer nemmere videre med mere respekt og accept.
Vi har talt med en række voksne søskende via vores kursusblog og her er nogle af de udsagn de kom med:
”Jeg havde en række uløste følelser fra i barndommen, fx isolation, vrede og skyld”
”Da jeg voksede op, følte jeg mig helt alene”
”En lav selvtillid eller følelse af, at mine egne behov ikke var vigtige”
”Jeg fik at vide, at jeg var heldig, hvad skulle jeg bekymre mig om, når jeg sagde, at jeg følte mig ked af det og ikke ville i skole”?
”Et ekstra pres over at skulle opnå noget særligt som min søster aldrig ville komme til”
”En tristhed over at min bror stod over for så mange udfordringer og ikke vil komme til at få venner eller finde en partner”
”En tristhed over ikke at have et søskendeforhold som alle andre”
”Mange følelser af illoyalitet, når jeg åbent forsøgte at tale om udfordringer”
”Jeg bekymrede mig for, hvad der ville ske, når mine forældre ikke længere magtede at passe min bror”
”Jeg havde bekymringer over at finde en livspartner, som vil forstå og være villig til at dele i eventuelle fremtidige ansvarsområder”
”Jeg havde bekymringer for selv at have børn, f.eks. risikoen for genetisk arv fra min brors handicap”
”Jeg var i tvivl om den balance mellem ansvar mellem min søster og min egen familie. I nogle tilfælde følte jeg, at jeg ikke havde noget valg”
”Jeg havde alt for høje og urealistiske forventninger til mig”
Alle disse citater fra voksne søskende viser at børn og unge går med mange tanker. Tankerne er naturligvis altid forskellige fra barn til barn men tankerne er der. Derfor er det vigtigt i opvæksten at være lydhør over for søskendes erfaringer og oplevelser. Netop ved at deltage på et søskendekursus og ved at forsætte i et netværk som Søskendeforeningen (SØF) i både Aarhus eller København er det en virkelig god anledning til fortsat at have mulighed for at vende man som søskende spekulerer på med andre. Vi skal vide at tankerne og de eventuelle bekymringer ikke forsvinder selvom man som søskende bliver ældre men at bekymringerne naturligvis aftager i intensitet.
Hvad kan så i virkeligheden hjælpe søskende?
At forstå at du som søskende ikke er alene og der er mange søskende i lignende situationer
Læse om andres søskende erfaringer
At komme i kontakt med andre søskende, enten ansigt til ansigt på et søskendekursus eller via en Facebook gruppe
Skriv dine oplevelser ned - nogle gange hjælper det til at give mening omkring dine følelser.
At forstå og erkende at dine oplevelser og erfaringer påvirkes af mange ting og altid vil være anderledes end andre søskendes. Diagnosen og sværhedsgraden af min brors handicap vil altid påvirke min families evne til mestring
Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tilbyder kursusforløb, hvor børn og unge i alderen 9-16 år kan mødes, udveksle erfaringer og lære mere om handicappet og sig selv
Søg rådgivning hvis du oplever at dine barndomsoplevelser stadig påvirker dit liv. Rådgivning kan hjælpe dig til at udvikle strategier som kan håndtere vanskelige følelser og til at få mere styr på dig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar