Tiden som ung søskende

Et handicap i familien påvirker altid alle i familien naturligvis også børn og unge. Børn og unge skal derfor inddrages, når en bror eller søster har et handicap. Børn og unge kan ikke skånes ved at blive holdt udenfor. Mange forældre kan nogle gange være bekymrede for hvad børnene opfatter og hvordan de oplever de ændringer og anderledesheder, et handicap medfører? Måske er der hyppige møder med sundhedsfagfolk eller skolen? Måske er forældrene trætte meget af hele tiden? Måske er der en hektisk stemning som præger hverdagen? Livet er ikke som det plejede at være i hvert fald ikke når det er en lille ny som kommer til verden og som er udfordret af et handicap. I sådanne situationer har ældre børn og unge brug for voksenhjælp til at skabe overblik og forståelse. For disse børn og unge, som er søskende kan et handicap påvirke deres nuværende livsopfattelse og oplevelsen af ​​at blive beskyttet og passet på. Tiden og hverdagen kan blive en anden nu fordi der er nye og andre pligter som skal passes ind i forbindelse med en lille ny med et handicap. Søskende bekymrer sig og undrer sig over, hvad der sker og i særlig grad hvorfor. Samtidig vil de ofte også gerne hjælpe til. Som forældre er det vigtigt at huske, at børn og unge altid er gode observatører. De observerer deres omgivelser og knytter mening til det, som sker. Men nogle gange konstruerer de også forklaringer og kontekster, som ikke er reelle, f.eks. at deres far og mor bedre kan lide den lille ny i stedet for dem selv. Vær opmærksom på, at børn og unge er gode til at finde ud af, hvad deres forældre "kan" ved hjælp af spørgsmål. Søskende kan undertiden holde deres egne reaktioner og spørgsmål tilbage for at forhindre, at deres forældre bliver endnu mere pressede. Langt de fleste søskendebørn der er pårørende klarer sig godt, men nogle kan udvikle deres egne problemer. Derfor kan problemer, som oprindeligt er opstået i løbet af barndommen først blive synlige når børnene vokser op. Hvert barn og hver familie oplever naturligvis vanskelige tider - det hører til at leve. Det vigtigste er, hvordan man lever med vanskeligheder og hvordan man møder dem. Nogle forældre kan føle, at det er svært at tilgodese alle børn, når der også er et barn med et handicap. Selv når du som voksen ønsker det bedste for dine børn, er det ikke altid nemt at have tiden og styrken til at gøre, hvad du egentlig gerne vil. Det er derfor ikke ualmindeligt at føle dårlig samvittighed og bekymring for et barns trivsel og livssituation. Alle børn og forældre er forskellige og håndterer vanskelige situationer forskelligt. Du som forælder kender dit barn bedst. Stadig kan det være vanskeligt at vide, hvad du kan gøre, især i en situation, som er præget af stærke følelser og høje krav til, hvad man skal håndtere. At anerkende at en bror eller søster med et handicap kan give søskende vanskelige dage er aldrig en nem overvejelse og nogle voksne føler måske skyld og skam over deres egen situation. Andre igen har så meget vrede og uro, at det simpelthen er svært at lægge mærke til og tage sig af, hvordan de andre børn i familien har det. Nogle søskende siger også bare ”jeg har det fint nok” fordi de oplever, at der ikke er tid og plads til en længere snak om det. Der er naturligvis ingen der med sikkerhed kan sige, hvordan fremtiden udvikler sig og om søskende sidenhen udvikler deres egne udfordringer, men der er nogle situationer der er mere risikable end andre herunder:

• Hvis handicappet er en familiehemmelighed som ingen taler om
• Hvis søskende ikke har tilstrækkelig information og holdes udenfor
• Hvis søskende mangler beskyttelse for voldelige handlinger, både verbalt og fysisk. For søskende er det skadeligt både at blive udsat for vold og at være vidne til vold og aggression fra en bror eller søster med et handicap
• Hvis familien har et lille socialt netværk
• Hvis flere stressorere optræder samtidigt såsom sygdom, hospitalsindlæggelser, skoleproblemer og mistrivsel i familien

Heldigvis får mange søskende som er pårørende den hjælp, støtte og kærlighed de har brug for gennem deres egen familie og andre nære omsorgspersoner. Der er især et par forhold vi oplever, som kendetegner den gode hjælp:

Begynd tidligt: Selv om det er aldrig for sent at gøre noget, er det altid bedst at starte så tidligt som muligt. Så behøver børn og unges bekymringer ikke blive store.

Åben og inkluderende: Gennemsigtighed i hverdagen bidrager til mestring. Hvis alle i familien er inkluderet i hvad der sker, regnes alle med og værdsættes på lige fod. Børn har brug for denne tilknytning og tryghed. Alle børn er forskellige og har forskellige behov og inddragelse skal naturligvis altid tage højde for børnenes alder, personlighed og modenhed.