Udvikling kræver tid, tålmodighed og nysgerrighed

Det kræver tid og masser af tålmodighed, men også nysgerrighed at skulle lære ting som både hjælper den bror eller søster som har et handicap og som samtidig støtter op om  søskendebørn. Sådan siger gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen, som sammen med Gitte og Nadia netop har afsluttet Ådalskolens efterårskursus 2019. Undervejs på søskendekurserne taler vi meget om handicap men vi er også rigtig meget optaget af hvordan den enkelte søskende har det på og "tager det på". Det er altid nødvendigt, at vi som omgivelser til en bror eller søster med et handicap er undersøgende overfor, hvilke funktioner der er ikke eksisterende og som fx gør, at ens bror eller søster f.eks ikke selv kan tage sit tøj på. Mangler han eller hun energi, så han går i stå, eller er problemet, at han ikke kan placere tøjet i forhold til kroppen, så han tager buksebenet på armen? Eller mangler han måske opmærksomhed over for venstre halvdel af kroppen? Når man har et handicap er der altid en årsag til at barnet ikke kan udføre en given funktion. Når så familien eller søskende har dannet sig et indtryk af vanskeligheder, kan man prøve forskellige løsninger: Hjælper det fx at lægge tøjet i den rækkefølge, det skal tages på og bede ham om først at tage undertøjet på? Eller hjælper det at gøre ham opmærksom på, at også venstre fod skal have sok på? Det kan tage tid at finde de rigtige måder at hjælpe på og lære mennesker med særlige behov selv at bruge metoderne, men det vil for mange være vejen frem til større uafhængighed og livskvalitet. Det kan kræve mere tid og også stor tålmodighed hos en familie og søskende at vente på, at en bror eller søster selv klarer tandbørstningen eller knapper skjorten, og resultatet bliver måske ikke perfekt i første omgang. Det kræver også en anderledes og stor forståelse i en familie, at de daglige aktiviteter tager længere tid, kræver mere planlægning fordi de er en del af læringen og en læring som børn fra andre familier ikke tillægger nogen betydning. Denne forskellighed i hverdagen kan nemt give anledning til irritationer blandt søskende og det er vigtigt at være åben overfor sådanne udtryk når de kommer. Vi ved jo, at så at sige alle børn med et handicap har uanset alder mulighed for at udvikle sig og genvinde færdigheder men det kræver tid, tålmodighed og at alle er indstillet på at hjælpe og støtte barnet til at øve sig mest muligt. Der skal der også bruges mere tid i en periode for at hjælpe en bror eller søster med et handicap til at blive mere selvhjulpen. Men indsatsen kan oftest på længere sigt lønne sig i form af et mere selvhjulpent og tilfreds barn. Tid, tålmodighed og nysgerrighed er altså nøgleord som selvfølgelig kan være svære at praktisere men som er vigtigt for søskende at tage til sig når man har en bror eller søster med et handicap.