Når Ådalskolens
søskendekurser når sin afslutning spørger vi altid børnene, hvordan de har
oplevet at være med. I de efterfølgende uger er det også muligt at sende os en
mail, hvor man kan forklare hvordan man har oplevet det. Tak til de mange som har gjort det. Det er vi rigtig glade for. Det giver os nemlig en god mulighed for at
justere søskendekurset til så det bliver endnu bedre til næste gang. Generelt
er de deltagende søskende meget positive over for det udbytte, de får ved at
deltage i kurset. Børnene fortæller, at de især har fået et stort udbytte på
disse områder:
At der skabes håb: Søskende
forklarer, at de har fået et håb om, at deres situation med deres bror eller
søster altid forandres og naturligvis med tiden bliver bedre. Håbet spirer og
udvikler sig, fordi de har mødt andre søskende, som står i lignende situationer
og som er kommet ”over på den anden side”. Nogle af de udfordringer som nogle
søskende beskriver er blevet løst på gode, snedige og alternative måder. I
forlængelse heraf nævner mange søskende, at håbet spirer i relation til parolen
”hvis han kan, kan jeg også”. Når man som søskende står i noget der opleves
håbløst er det altid en god ide at finde nogen at tale med det om og på den måde
få hjælp til at se tingene fra et andet perspektiv. ”Tænk hvis alle kunne bytte
problemer. Alle ved jo, hvordan andres problemer skal løses” sådan sagde
Nikolaj på 11 år. Citatet beskriver meget godt det, som vi forsøger at sige til
børn og unge på søskendekurserne og som vi beskriver gang på gang her på
bloggen; at vi ikke alle er ens og som udefrakommende ser et problem måske ikke
så stort ud – men for den enkelte kan problemet synes kæmpestort. Alle har en
løsning, men ofte glemmer man at høre efter, hvad der rigtig foregår. Det er
her, at Ådalskolens søskendekursus spiller en vigtig rolle med at hjælpe dig
til at se på problemet fra en anden og nogle gange en mere optimistisk vinkel.
Med nærvær og forståelse:
De fleste søskende beskriver, at de har opnået en helt særlig nærhed og
forståelse med de andre søskende på holdet. Det er særligt den fælles
livserfaring med en bror eller søster som har et handicap, der fremhæves som
afgørende for at kunne etablere denne forståelse. Søskende deler rigtig mange
af de samme betragtninger og det er vigtigt for mange af dem at de har nogen at
dele de oplevelser med. For nogle søskende bliver fællesoplevelserne også
grobund for et længerevarende venskab og de holder sammen også efter at
søskendekurset er slut.
Et brud med isolationen:
En lang af deltagerne fremhæver også, at søskendekurset har hjulpet dem med at
bryde deres tendens til at isolere sig. Særligt har søskendekurset givet børnene
noget at se frem til og en tillid til at ”det her skal jeg nok kunne klare”.
For mange søskende der har en bror eller søster med et handicap kan
oplevelserne være omgærdet af misforståelser og for mange af børnene bliver det
er erfaringer som de ikke taler med nogen om. Denne isolation brydes på
søskendekurserne idet børnene med det samme klart oplever, at der er mange som
har de samme erfaringer og at det styrker når man tør at sætte ord på det man
tænker. Rigtig mange søskende fortæller også, at søskendekurset opleves som et
pusterum. Det er et sted hvor man kan tale i halve sætninger, fordi man aldrig
behøver at forklare sig, fx hvis man har det svært, er bekymret eller ked af
det. Men det er også et sted hvor man kan snakke om alt muligt andet end handicap
og diagnoser. Som en søskende udtrykker det: “Det er jo det, der er lidt
mærkeligt, fordi man snakker om sådan nogle ting, som man også ville snakke med
alle mulige andre venner om. Det er bare som om, at de andre børn på
søskendekurset har et andet perspektiv på det, som man selv har eller sådan en
hemmelig viden”. Der er en helt speciel forståelse på et søskendekursus, som
man ikke altid kan finde hos sine forældre, kammerater eller i skolen, fordi de
ikke selv har en bror eller søster med et handicap. På et søskendekursus er der
masser af plads til seriøse snakke, grin, leg, hygge og til at have en bekymring selvom man ved, at det at være søskende til en bror eller søster med et
handicap er en livslang opgave. Søskendekurserne er med til at sætte "lys på" det mange børn og unge synes er svært.
De nye og spændende
oplevelser: For mange søskende er det en værdifuld styrke at komme ud af døren
og opleve noget nyt i fællesskab med andre også selvom man kan savne sin mor
eller far lidt. Når især mindre søskende starter på et søskendekursus kan det
være svært at forstå, hvad man konkret får ud af at tale med andre børn, som
også har en bror eller med et handicap og hvis diagnose ligger langt ens egen
bror eller søsters. Men vores erfaring er klart den, at det ofte ikke er det
det handler om. Dét at vi alle har forskellige baggrunde er en styrke og ofte
oplever søskende at de har langt mere tilfælles end de umiddelbart tror. Handicappet
bliver i mange tilfælde underordnet fordi diagnoserne og behandlinger kan være
meget individuelle. Mens tanker, følelser, frygt, bekymringer og reaktioner når
man har en bror eller søster med et handicap er noget vi har tilfælles på et
søskendekursus. Ved at mødes på tværs af diagnoser får vi stadig en masse erfaringsudveksling
og den særlige form for forståelse der hersker blandt børn og unge, der har lever
sammen i en familie med en bror eller søster som har et handicap. Det kan også
være godt at mødes med andre søskende som har en bror eller søster med samme diagnose,
men man skal være opmærksom på at behandlingen og pædagogikken kan variere
alt efter hvordan diagnosen påvirker. Nogle gange kan det også være en hjælp at
se andre der har det bedre og/eller værre end en selv. Det kan give håb om forandring,
men også minde en om, at alternativet måske kunne være endnu værre. Citat fra et barn
med en søster som har autisme: “Jeg føler mig nederen når jeg siger det, men
når jeg sidder til en søskendelørdag på Ådalskolen i Ringsted og synes det hele
er lidt svært og uretfærdigt, kan jeg godt få det lidt bedre af at se at andre
har det 100 gange værre end mig.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar