Når blinde vinkler skabes

Summen af forældrenes fortielser og de professionelles forsigtighed skaber imidlertid "blinde vinkler" og man får ikke øje på søskende. Sådan siger gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen da vi en eftermiddag får en samtale med ham om det at være søskendepårørende. Set fra et søskende perspektiv kan der ofte være tale om et svigt. Mange børn ved fra en meget tidlig alder, at man kan have mange andre følelser indeni end blot dem, man viser udenpå. De lærer det af os voksne og mange børn bliver virkelig dygtige til at signalere overbevisende stortrivsel trods indre mistrivsel. De fleste af os ved faktisk godt, at det forholder sig sådan. Alligevel fokuseres der i bestræbelserne på at støtte en familie fortløbende på, at vi skal blive bedre til at læse børnenes signaler. „Hvad ser vi?“, og „hvordan ser børnene ud til at have det?“ Gennem mange år har det været sådan, at man viser omverdenen det, man er stolt over mens det, der rummer skævhed og sårbarhed er mere privat. Så privat, at man endda ikke taler med sine egne børn om det. Det har altid været problematisk. Mange familiers fortielser kan føres tilbage til en barndom, hvor bedsteforældrene fortiede betydningsfulde livsomstændigheder over for deres børn. Vi skal ikke mange år tilbage i historien hvor det at have en handicappet i familien blev betragtet som noget det måtte gemmes væk. Jeg mener, at både forældre og professionelle svigter søskende, hvis de enes om at: „Vi skal ikke involvere barnet i hendes bror eller søsters handicap. Hun skal ikke have unødige bekymringer. “For børn er altid involverede i det, som foregår omkring dem. Navnlig også i det der ikke bliver fortalt. Ens bror eller søster kan være uforudsigelig i sit humør, et manglende sprog, optræde udadreagerende eller der kan observeres en mærkelig adfærd når man har diagnosen som autisme. Anderledeshederne er ikke i sig selv et problem men problemet er fortielserne. Søskendes udfordringer opstår, når de ikke får hjælp til at forstå, hvorfor der er forskel. For søskende vil altid instinktivt arbejde for at finde sammenhæng. Når tavshed råder fra omgivelserne, vil det for de involverede børn være næsten umuligt at finde frem til en meningsgivende sammenhæng. Børnene kan komme til at leve i en konstant stresstilstand, som afhængig af de samlede omstændigheder kan sætte sig neurale spor i hjernen – f.eks. i form af mistrivsel eller angst. Med samfundets fortsatte tabuisering af handicap har vi forhindret, at søskende får hjælp. Vi er kun langsomt begyndt at se søskende, som har en bror eller søster med et handicap trods årelang erfaring med funktionsnedsættelser og systemiske forståelser. Så det tilbagevendende spørgsmål er, hvorfor skal det være så svært for en familie at få tilbud om søskendestøtte? Der er langt fra at se dem, til at forstå dem og leve sig ind i deres situation for tilsidst at hjælpe dem.