Det som ofte kendetegner søskende som har en bror eller søster
med et handicap er, at de som udgangspunkt ikke altid fortæller andre at deres søskende
har et handicap og at forholdene derhjemme er anderledes. Langt hen af vejen leder de
efter nogen, som forstår præcis, hvad de mener og føler, når de bliver irriterede,
kede af det, frustrerede osv. Det kan for eksempel være vanskeligt at forklare
familie og venner, hvorfor de ikke er jublende glade i skolen, men i
virkeligheden i stedet oplever, at de er utrygge når de tager hjemmefra fordi
de ikke ved hvad der kommer til at ske med deres søskende. Sådan siger Nikolaj
som en en søskende med udviklingshæmning og epilepsi. Hans bror kan nemt få
anfald flere gange om dagen og ind i mellem skal der tilkaldes en ambulance. Så
ved han, at hans forældre de næste dage er helt optaget og at han må stå på egne
ben. Da Nikolaj deltager på søskendekurset var han meget tavs omkring dette
forhold, hvilket der jo ikke er noget at sige til men efterhånden som vi lærte
ham at kende blev han mere tryg. Nikolaj kunne fortælle, hvordan han oplever det
og han forklarede os alle hvordan han oplever at stå i disse uforudsigelige
situationer flere gange om ugen. Andre søskende på søskendekurset udtaler: “At
være søskende i samme situation medfører en vild fed synergieffekt – det er svært at få
gode råd af venner, som ikke selv har været i situationen”. “På søskendekurset kan vi hjælpe hinanden, når vi oplever de samme udfordringer.
Det er vildt befriende, at vi slet ikke behøver ord, men kan se på hinanden,
hvordan vi har det”. Sådan er det at være søskende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar