Søskendekurset er et åndehul for søskende

Når søskende træder ind af døren til kursusarrangementerne på Ådalskolen i Ringsted beskriver de det, som at træde ind i et helt særligt rum, hvor de kan være sig selv og ikke behøver at spille med fordækte kort. “Du kan sige tingene lige præcis som de er” siger Christian som er 11 år og har en bror med en autisme diagnose. Her opleves samhørighed og tillid; “Du sidder her frit” og alle reaktioner er acceptable; “Her kan du være lige præcis sådan som du er”. Du skal ikke være bange for andres reaktioner og kan tale om det, vi som søskende ikke kan tale med andre om uden for søskendekurset. Flere søskende nævner, at den tillid, der er til stede i gruppen, er en væsentlig betingelse for, at det er muligt at have en åbenhed overfor hinanden. En af pigerne på 11 år siger: “Normalt sidder man jo ikke og fortæller alt om ens søskende som har et handicap til alle og enhver”, og en anden udtaler: “Her er der en ømhed omkring os og hinanden, nogle gange i begyndelsen kan jeg dog ikke huske, hvad de andre børn og unge hedder, men jeg føler en ømhed og en tæthed omkring det, der bliver sagt”. Da søskendekurset varer lang tid lærer vi hinanden super godt at kende og efterhånden føles en omsorg for hinanden til trods for, at vi uden for dette kursus ikke har kendskab til hinanden, men her for en stund får vi et pusterum fra vores hverdag. Vi bliver anerkendt, som dem vi er, uden at føle sig gået for nær. En vigtig forudsætning for at søskendekurset kan betegnes som et åndehul – et rum, hvor der kan tales om de tanker og følelser, som det ikke er muligt at tale om i andre sammenhænge, er, at der hersker en anerkendende tone i rummet. Skal relationen således være befordrende for refleksion og udvikling er en mellemmenneskelig accept og værdsættelse samt vægtning af den enkeltes integritet af meget stor betydning siger gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus. Dette gør vi ved at vi er i stand til at italesætte “en slags kontrakt” for søskendegruppen i form af rammer og struktur for gruppen, herunder bl.a. at alle får taletid og at der er tavshedspligt og ikke mindst, at der forventes en anerkendende tilgang til hinanden og det, der bringes ind i rummet.