Børn og unge har
generelt behov for løbende og alderssvarende information gennem barndommen. Ofte
vil den væsentligste intervention således bestå i at give information til
barnet/den unge om handicappets navn, årsag, symptomer og pædagogik, naturligvis
afpasset barnets/den unges alder, forståelsesevne og ønske. I snakken med
søskende bør der fokuseres på, hvilke tanker søskende gør sig vedrørende hans eller
hendes søskendes diagnose og hvordan tanker og forestillinger forandres i takt
med alderen. Tanker og forestillinger er nemlig meget forskellige om et barn enten er
6 eller 14 år. Så det er en balancegang hvilken og hvor meget information
søskende bør have og det vil naturligvis være helt forskellig fra familie til
familie. Ofte er søskende interesserede i en meget jordnær og simpel information
som har direkte indvirkning på familiens hverdag. Forældrene er de nærmeste til at
have blik for disse samtaler og sidenhen når søskende når en vis alder giver
det god mening at lade dem deltage på et søskendekursus, hvor de kan møde andre
børn og unge på deres egen alder som også har en søskende med et handicap.
Forældre kan støtte sig til de bøger, brochurer, film og information fra
internettet som kan være en god hjælp til videregivelse af viden til søskende. Søskende fortæller på søskendekurserne at de har behov for følgende information om deres bror eller søster med et handicap:
• En balanceret og
afpasset information om barnets handicap, forklaring af diagnosen samt
forklaring af symptomerne alle de mange hvorforèr?
• Hvad der evt. har
forårsaget handicappet
• Hvilken slags pædagogik
der er den bedste
• Hvordan der bliver
taget vare på barnet med et handicap
• Hvordan diagnosen
påvirker barnet, barnet/den unge og familiens samlede situation
Hvad kan forældre så fortælle
søskende om deres egen situation. Fra talrige søskendekurser kan følgende emner
være gode at forklare søskende som har en bror eller søster med et
handicap.
• Information om, at
der er opmærksomhed for omsorg til søskende, hvordan og af hvem
• Hvad der er normale
reaktioner hos søskende, når en bror eller søster har et handicap
• At handicappet ikke
er søskendes skyld
• At søskende ikke kan
fremskynde udfordringer med et handicap med f.eks ekstra tale træning
• At søskende har lov
til at have det godt og fortsætte med de aktiviteter, som er gode for ham eller
hende selv, når barnet med handicap har det dårligt
• Søskende bør vide,
hvem der kender til familiens situation og hvem de kan snakke med om det, som
er vanskeligt. Det er godt at vide for søskende at der er accept om åbenhed fra forældrene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar