tirsdag den 28. januar 2020

Bekymring, skyld og vrede gik sig en tur


Sådan begynder vi dette blogindlæg som er skrevet på baggrund af de snakke og aktiviteter vi har med søskende på Ådalskolens søskendekurser i Ringsted. Mange søskende fortæller os undervejs at de til tider kan have svært ved at forstå og styre deres følelser især følelserne som bekymring, skyld og vrede. I dette blogindlæg forklarer vi nogle strategier, som du kan bruge til at hjælpe dig selv med at forstå og styre følelserne. At forstå og styre ens følelser er altid en stor opgave og du kan naturligvis ikke forvente, at du blot fra i morgen er i stand til det. Det kræver en vedvarende tålmodighed og ikke mindst øvelse men det første skridt er at.
Følelsen: Bekymring
Søskende som har en bror eller søster med et handicap kan bekymre sig om en lang række ting som f.eks fremtiden, omsorgsopgaverne, genetiske problemer, forældrenes helbred og naturligvis deres handicappede brors eller søsters generelle trivsel. For de fleste mennesker er bekymring en naturlig handling men den må bare ikke overtage. Hvis vi tænker på bekymring som en måde til hurtig handling, kan det hjælpe os med at tackle bekymringen snarere end at blive overvældet af følelsen. Mange mennesker opdager, at alle deres bekymringer smelter sammen til en kæmpe stor umulig masse af bekymring og til sidst kan det være meget svært at finde ud af hvad der er hvad. Her er nogle ideer til, hvad der kan hjælpe dig med at håndtere bekymringer.
1.       Skriv den ned
Skriv alle dine bekymringer ned - lav en stor liste over dem. Sorter i kategorier og sæt hver bekymring i en af ​​følgende kategorier:
Ting, der aldrig vil ske eller som meget usandsynligt vil ske for eksempel en meteorit, der falder på dit hus og du tænker, at du får det samme handicap som din bror eller søster
Ting, du ikke kan lide, men du ikke kan ændre og andre mennesker kan ikke ændre sig som vejret, din brors eller søsters handicap eller at dine forældre bliver ældre
Ting, der kan blive håndteret af andre mennesker eller organisationer - som f.eks at bede en psykolog om at tjekke op på din bror eller søster trivsel eller få dine forældre til at gøre det.
Ting, som du selv kan ordne og ting, som du selv kan initiativ til, f.eks. at ringe til kammerat og fortælle om hvad du tænker, fortælle din klasselærer hvordan du har det.
2.       Anerkend, hvad der ikke kan forandres
Med de ting, du ikke kan gøre noget ved, bliver du nød til at anerkende kendsgerningen og fortæl dig selv, at der ikke er noget, du kan gøre ved dem og derfor ikke nogen grund til at bekymre sig om dem.
3.       Tag action mod det du kan lave om på og ændre
Start med den nemmeste ting først som du selv kan være med til at ændre og skriv ned, hvordan og hvornår du vil tage initiativer for at minimere bekymringen og hvad du konkret vil gøre. Blot at tage et lille initiativ vil altid hjælpe dig med at lindre bekymringen.
4.       Andre ting der også kan hjælpe
Distraher bekymringen - for eksempel at lytte til musik du godt kan lide
Fysisk træning - for eksempel gå en tur eller løbe i skoven
Flyt fokus - start med at tænke på ting, der er behagelige for dig, f.eks. ved at tænke på en ferie, du har haft
Hold dit sind beskæftiget med noget positivt - for eksempel at have en god og sjov hobby
Del din bekymring og tal med andre mennesker, som forstår problemerne. For eksempel på et søskendekursus. Når bekymringer overtager og du føler dig ængstelig det meste af tiden er det vigtigt at du fortæller dine forældre hvordan du har det så de kan hjælpe dig. Du kan naturligvis også spørge din lærer eller andre som du også har god tillid til.
Følelsen: Skyld
Skyld er en nyttig menneskelig følelse, hvis du faktisk er kommet til at gøre noget forkert, men mindre nyttig hvis du ikke har gjort det. Den type skyld, som søskende ofte oplever er normalt i forhold til noget de føler at de burde gøre eller noget de føler om deres bror eller søster. Skyldfølelser kan stamme fra hvad de tror, ​​at deres forældre eller andre voksne har af forventninger til dem helt fra barndommen. Søskende kan føle sig skyldige i, at de ikke selv har et handicap, men at det er deres bror eller søster som har det, at de har uærlige eller dobbelt tanker om deres bror eller søster, at de ikke tilbringer mere tid sammen med deres bror eller søster, at de har en vrede over den indvirkningen handicappet har på familiens liv eller at de ikke føler at de har hjulpet forældrene så meget, som de føler at de burde. Dette er alle helt normale følelser for søskende at mærke.
Nogle måder til at håndtere følelsen af skyld:
1.       Anerkend følelsen for, hvad den er
Har du i virkeligheden gjort noget forkert? Er dette virkelig en korrekt følelse eller er det noget, som du oprindeligt følte som dengang du var et mindre barn?
2.       Anerkend at visse ting, der er sket, ikke er din skyld.
”Jeg føler mig skyldig overfor, at min søster er vokset op på en institution. Jeg var ikke involveret i denne beslutning, da jeg var kun var et lille barn. Det er ikke min skyld, at hun er handicappet og havde det svært her”. Hvis dine skyldfølelser giver dig meget besvær kan det være meget gavnligt at tale med dine forældre om dem eller tage dem op hvis du får mulighed for at deltage på et søskendekursus.
3.       At handle på dem
Skyldfølelser kan fortælle dig, at der er noget, som du har brug for at gøre noget ved. Den type handling du træffer afhænger selvfølgelig af omstændighederne. For eksempel kan du føle dig bedre tilpas, hvis du træffer en beslutning om at lege med din søskende 1-2 gange om dagen eller ugen snarere end at føle, at du burde blive hjemme for at holde øje med ham eller hende, men ikke rent faktisk gør det. Sæt tidspunkter/datoer ind i din kalender eller dagbog.
Er der noget, du har i virkeligheden skulle have gjort og som du bare skal se at få gjort?
4.       Øv dig på at sige ordet "nej"
Søskende kan føle sig skyldige, fordi de altid har følt det på den samme måde og at de ikke har gjort noget for nogen. Dette kan især være tilfældet, hvis en forælder beder en søskende om at støtte deres bror eller søster på en eller anden måde og søskende ikke er i stand til eller ikke vil gøre det.
Øv dig i at sige nej til anmodninger fra andre mennesker om de små ting. Når du øver dig vil du med tiden opdage, at verden ikke kommer til ende og folk vil respektere din position og din ret til at sige nej. Det vil som ofte gøre det lettere for dig at føle dig godt tilpas med at sige ordet nej til forældrene og til din brors eller søsters krav.
5.       Skift fokus for hvordan du ser tingene
Anerkend at andres forventninger til, hvordan du skal leve dit liv som søskende simpelthen er deres forventninger. Hvordan vil du i virkeligheden gerne selv være som søskende? Hvad er realistisk for dig i betragtning af de andre forpligtelser og opgaver du har?
Hvordan kan du bedre tænke på en oplevelse på en positiv måde snarere end på en skyldig måde?
En søskende fortalte os på et søskendekursus: ”Jeg følte mig som mindre enormt skyldig over at kunne gå på ski. Nu går jeg og nyder det og ved, at når jeg kommer tilbage, vil jeg føle mig energifyldt og glad og at mit gode humør vil være godt for de folk, der er omkring mig inklusive min søster som har et handicap. At give mig selv lov til at gøre ting jeg nyder vil altid være bedre for alle”.
”Min bror ville hade denne tur, han kan ikke lide alle de mennesker og megen støj. Det er en meget god ide, at han ikke er her”.
Tilgiv dig selv for ting, der er ligger i fortiden og lær at acceptere de ting, som simpelthen ikke kan ændres. Bare giv slip på de ting, som du virkelig ikke har nogen mulighed for at ændre på.
”Jeg plejede at lade som om jeg ikke havde en storebror og jeg nævnte ham aldrig i skolen. Jeg havde det dårligt i årevis. Efter jeg har deltaget på søskendekurset i Ringsted har jeg ikke brug for det mere. Jeg behøver ikke at føle mig skyldig over det. Det var blot en måde for et mindre barn at håndtere det på”.
6.       Lav en regel om at du ikke må føle dig skyldig
Lær hvordan du kan lave ting som du godt kan lide og når du gør det, skal du nyde dem fuldstændigt og sige, at du ikke vil føle dig skyldig i dette øjeblik. Du har også et liv, der handler om andre mennesker og andre oplevelser, som ikke altid nødvendigvis har med din bror eller søsters handicap at gøre. Giv dig selv lov til at mærke, at disse ting er virkelig vigtige og det er OK at lave ting som prioriterer dig selv. Når du mærker at skyldige tanker kommer snigende (og det gør du sikkert) så skriv dem ned, så du kan komme videre med det som du er i gang med og bagefter have et bestemt tidspunkt dagligt hvor du læser dem og behandler dem på en af ​​de måder vi har beskrevet her. Lad ikke de skyldige tanker blive til et læs af bekymringer.
Følelsen: Vrede
Nogle søskende kan ofte kæmpe med følelser som vrede og harme over deres situation og have uafklarede vrede følelser fra barndommen. Ofte fortæller søskende om at de ikke har været i stand til at diskutere disse overvejelser og at de har følt at de måtte skjule disse følelser overfor deres forældre. Vrede kan derfor nemt blive et problem, hvis vi ikke har lært os at tillade os at udtrykke vrede på en fornuftig måde. Vrede er en helt naturlig reaktion på at du føler dig truet på en eller anden måde. At være vred kan nemlig hjælpe os med at tackle situationer, men det kan selvfølgelig også være skræmmende. Undertiden kommer følelsen af vrede ud af kontrol og skaber problemer for os selv eller dem omkring os. Mange mennesker finder ud af, at der er visse triggere (for eksempel en andres stemme), som får dem til at føle sig vred og at vreden nemt kommer ud af proportion i forhold til situationen. Som for eksempel når nogen bliver meget vred over en lille irritation som egentlig ikke betyder så meget. Overdreven vrede kan nemt blive til en dårlig vane som kan være svær at slippe igen mens for andre mennesker står vrede i et bedre forhold til situationen. Nogle søskende oplever ikke at blive lyttet nok til eller føler at de bliver overset. Følelserne af at blive underkendt eller overset kan føre til meget stærke følelser af vrede.
Her er nogle måder til hvordan du kan håndtere vrede på:
1.       Skriv følelsen ned
At skrive dine følelser ned kan hjælpe dig med at forstå, hvad der i virkeligheden er med til at skabe den. Når noget får dig til at føle dig vred kan det være nyttigt at notere følgende:
Hvad skete der lige før du blev vred i situationen?
Hvor var du henne og hvem var med sådan helt præcist?
Hvad sker lige bagefter og hvordan føler du det?
2.       Bliv mere klog på dig selv
At arbejde på at blive mere selvsikker i at forstå og udtrykke sine følelser er selvsagt en stor og livslang opgave. Ikke desto mindre er det fornuftigt at begynde på at forstå at ens følelser er en slags temperatur måling på hvordan man har det på og hvordan man tager det. Når du er blevet klogere på den måde du føler på kan det hjælpe dig til at få flere positive oplevelser med at håndtere vrede. Det betyder ikke at du aldrig mere kommer til at mærke følelsen af vrede men det betyder at du bliver mere klar over hvad du kan føre for at forstå og nedtrappe den følelse. På søskendekurserne tager vi nogle gange emnet hvis vi hører at der er behov for det. Til emnet bruger vi en aktivitet som vi kalder for "Det gyldne tårn". Sjovt nok genkender langt de fleste søskende følelsen af vrede og bliver glade for at vi på kurserne italesætter følelsen som ellers godt kan være lidt svær for søskende at tage hul på.
3.       Slap af
Det kan være interessant at opdage at afslapningsteknikker kan hjælpe dig med at styre dine følelser. Når du har øvet dig i en tid vil du ofte kunne mærke at du har det lettere ved at opleve de situationer som før gjorde dig vred. Gode ideer til at slappe af kan være yoga og meditation.
4.   Fortæl det til nogen
Snak med nogen om den måde du føler vrede på også selvom du synes det kan være svært. For nogle søskende er det en skamfuld følelse og så bliver det jo dobbelt så svært. Ikke at tale om tingene får dem nemlig ikke til at forsvinde nærmest tværtimod de vokser sig større og kommer til at fylde endnu mere i hverdagen. I sidste ende kan følelsen komme til at påvirke dit humør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar