Vi udforsker, er nysgerrige og stille støttende spørgsmål

Dette blogindlæg handler om det pædagogiske fundament vi har på Ådalskolens søskendekursus, de tekniske greb som vi bruger og hvorfor vi oplever, at det er en meget virkningsfuld indsats for søskende som har en bror eller søster med et handicap. Grundlæggende mener vi, at det er søskende som er dem som er de klogeste, de har naturligt de mest direkte erfaringer og de varmeste oplevelser og derfor kan vi som gruppeledere udelukkende gennem spørgsmål og det direkte møde hjælpe børnene med at blive klogere på sig selv, på deres situation, værdier og tanker. Ofte er det vores klare erfaring at det at sætte ord på oplevelser, erfaringer og overvejelser i sig selv bane vejen for nye perspektiver og ideer til løsninger eller veje at gå.

Spørgsmålene kan både være åbne eller lukkede.

Åbne spørgsmål begynder ofte med hvem, hvad, hvornår eller hvordan. F.eks. Hvordan fandt du ud af, at de bror havde autisme? Åbne spørgsmål vil ofte få søskende til at tænke sig om og komme med uddybende svar. Her kan man ikke bare svare ja eller nej. Det modsatte – et lukket spørgsmål – inviterer til et kort

svar ja, nej eller en konkret oplysning. Lukkede spørgsmål giver os vigtige oplysninger om søskendes situation, men inviterer ikke på samme måde til refleksion. Det afgørende er, at vores indstilling er åben og med respekt for den enkelte søskendes perspektiver også selvom vi måske ser helt anderledes på tingene. Forskellighed kan nemlig skabe et virkelig godt udgangspunkt for, at vi alle på et søskendekursus kan undre os sammen. At undre sig sammen er en færdighed som på forunderligvis åbner op til de allerbedste perspektiver.

At kunne lytte og reflektere

Når vi undervejs på søskendekurset har stillet et spørgsmål er det naturligvis vigtigt, at vi og de andre søskende også lytter til de svar vi får. Lytningen er den anden halvdel af en dialog. Hvis vi kun stiller spørgsmål eller kun formidler viden, får vi ikke etableret en dialog. Den dialog som er så vigtig for det er den søskende gentagne gange efterspørger når de er ude blandt andre. Når en søskende har fortalt noget, som er vigtigt, er det godt at holde en lille kunstpause, tid til eftertanke, inden vi eller andre søskende umiddelbart stiller flere spørgsmål eller flytter opmærksomheden til noget andet. Det giver søskende en god mulighed for at mærke de følelser, tanker og intentioner, som ligger i forlængelse af det, han eller hun lige sagde. Ved at sænke tempoet giver vi søskende mulighed for at komme i kontakt med måske hidtil usete aspekter af det vilkår som det er at have en bror eller søster med et handicap. En anden måde, vi kan lytte og vise forståelse på, er ved at reflektere det, som en søskende udtrykker f.eks. med vores kropssprog, eller det, som kunne ligge bag det sagte. I refleksionen gentager vi essensen af det, som deltagerne har udtrykt, enten med vores egne ord eller med deltagerens. På den måde viser vi søskende, at vi har forstået det, han eller hun har sagt. Det giver ofte søskende en meget klar fornemmelse af at være blevet hørt, samtidig med at han eller hun får mulighed for at korrigere eventuelle misforståelser og tænke videre over det, vedkommende har sagt.

At vise forståelse og bekræfte

Det er meget vigtigt, at søskende føler sig forstået, og at vi som gruppeledere på søskendekurserne bevæger os med respekt for netop deres virkelighed. Andre steder mødes søskende ofte af manglende forståelse i stil med: ”Hvorfor gør du ikke bare sådan eller sådan, når du ved at hun har et handicap?” Mange søskende kan i virkeligheden skamme sig over mange af deres tanker og at der kan være så mange situationer i hverdagen de kan irriteres over. Manglen på forståelse og opbakning fra andre i omgivelserne kan få skammen til at vokse. Samtidig kan det svække troen på, at det er ok på at sætte ord på de følelser og tanker man som søskende kan gå rundt med. Derfor er det vigtigt, at vi igen og igen opfordrer søskende til at vise forståelse for hinanden, selvom det kan være forskelligt, hvad de har udfordringer med. Vi kan udtrykke vores egen forståelse og empati, hvilket ofte inspirerer gruppens øvrige søskende til det samme. Derudover kan vi vise forståelse ved at bekræfte, dvs. anerkende og værdsætte alle de små og store skridt, som søskende har taget. Det indebærer at påskønne barnet og den unge, som han eller hun er og det som går godt i familien. Eller selv, hvis det i en periode ikke går så godt, at anerkende den trods alt gode indsats eller hensigt bag.

At opsummere

I opsummeringen tilbyder vi ofte en kort genfortælling af det vigtigste vi har talt om, de største pointer og vi kan med fordel fremhæve de forskellige udsagn vi har hørt. Løbende opsummeringer skaber nemlig et fælles grundlag og sikrer, at vi hele tiden har alle søskende med os. Det giver også en oplagt mulighed for at præcisere eller rette op på eventuelle misforståelser der kan opstå. Vi kan også lade opsummering bygge bro til næste punkt på søskendekursets program.

At tilbyde søskende information og råd

Når vi som gruppeleder på et søskendekursus tilbyder eller bliver bedt om information og råd, er det vigtigt først at undersøge søskendes egen forståelse af situationen eller forudgående viden om emnet. Herved kan vi, hvis der er brug for det, komme med mere kvalificerede råd eller supplere med den information, som søskende faktisk mangler. Hvis den enkelte deltager egentlig ikke har bedt om information eller et råd, er det som udgangspunkt altid en god idé at bede om tilladelse først. F.eks. ”Har du lyst til at høre lidt om,

hvad andre fortæller, at de har glæde af, når de skal ud at handle med deres søskende”? Vi understreger deres personlige valg og vi har faktisk aldrig oplevet at søskende ikke er interesserede og åbne overfor andre perspektiver og erfaringer. Det er godt at have blik for, at ekspertvurderinger, information og råd ikke gives på en dikterende eller overtalende måde. Det er væsentligt at holde sig sin ”ordnerefleks” for øje og ikke lade den overtage og styre. Man kan som voksen let komme til at føle trang til at bringe orden i tingene, tage styring, finde løsninger, overbevise, vise vejen etc. Alt sammen af et rigtig godt hjerte. Men den meget styrende form er sjældent særlig hensigtsmæssig, når ønsket er at styrke søskendes mod på at foretage sine egne skridt. Vores faglige ekspertise kommer ofte langt bedre til sin ret, når den formidles i en ligeværdig og gensidig dialog med søskende. Når vi som gruppeleder på søskendekurserne i Ringsted tilbyder information og råd, kan vi på en nysgerrig og undersøgende måde begynde med at fremkalde, hvad søskende ved og hvad de ønsker at vide mere om. Derefter vi kan give den relevante information på en klar og neutral måde eller inspirere søskende ved at tilbyde 2-3 råd, for til sidst at spørge, hvordan de forholder sig til de nye informationer. På den måde får søskende mulighed for selv at formulere og finde deres egne svar. Det kan medvirke til at styrke søskendes engagement og motivation, og det fremmer en forandringsproces, hvor børnene klart bevarer deres egen autonomi.

Spørgsmål, vi ikke helt så nemt kan svare på

Som gruppeledere kan vi sommetider blive stillet helt specifikke spørgsmål til handicaps, som vi ikke kan svare på. I starten da vi begyndte at formidle søskendekurser på Ådalskolen følte vi at vi burde vide det hele. Men vi har lært og erfaret gennem årene, at vi ikke skal være nogle omvandrende orakler. Hvis vi bliver stillet et spørgsmål, vi ikke kan svare på, er der nemlig flere muligheder. Vi kan selvfølgelig prøve at besvare spørgsmålet, så godt vi kan ud fra det vi ved. Vi kan også notere spørgsmålet ned og undersøge det til næste kursuslørdag vi mødes eller vi kan gøre det, at vi inviterer de andre søskende med på råd. Tit og ofte er der andre søskende som kender til nogen som ligner eller har prøvet noget der ligner. Især når tilliden er skabt på et søskendekursus kan søskende være hinandens bedste hjælpere.

Siden sidst

Et af de vigtigste mål med søskendekurset er, at søskende mødes og udveksler erfaringer, samt får mulighed for at genkende sig selv i hinandens fortællinger. Søskende kan lære hinanden at kende på forskellige måder. Den systematisk deltagerrunde, hvor vi har en kort dialog med hver enkelt i gruppen, mens de andre søskende er stille og lytter, er en mulighed. På den måde får vi kontakt med alle i gruppen og kendskab til den enkeltes aktuelle situation. Søskende får derved mulighed for at lytte til hinanden og lære hinanden bedre at kende. At deltage på et søskendekursus er altså rigtig meget andet en traditionel skoleundervisning men en oplagt ramme for søskende at deltage i udfra devisen ”jo mere du deler jo mere får du”.