tirsdag den 14. januar 2020

At blive bedre rustet til fremtiden


Når søskende i alderen 9-16 deltager i et søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted er mange efterfølgende blevet spurgt, hvorvidt de mener, at de på baggrund af søskendekurset er bedre rustet til fremtiden med henblik på de usikkerheder, de tidligere har oplevet omkring deres bror eller søsters handicap. Flertallet af børnene svarer, at de med sikkerhed føler sig bedre rustet til fremtiden med henblik på, at de usikkerheder, de har haft, er kommet nærmere en løsning og at de i overvejende grad er mere sikker på sig selv som søskende. Christina på 12 år forklarer det således: ”Ja, jeg tror at jeg er bedre rustet i fremtiden, for den grundlæggende viden om min brors handicap som jeg har fået sat på plads undervejs på søskendekurset hjælper mig til at forstå min bror ´s reaktioner. Jeg har også lært en masse af de andre søskende om hvordan de håndterer forskellige situationer og så har vi bare haft et alletiders kammeratskab”. Flere søskende fortæller også samtidig, at de i fremtiden har tænkt sig at gøre brug af Søskendeforeningen, både hvis de møder nye udfordringer eller usikkerheder, som de har brug for hjælp til men også for at have andre søskende at kunne læne sig op ad. Dermed har Ådalskolens søskendekursus skabt en åbenhed blandt søskende til at opsøge rådgivning i de situationer, hvor de mærker specifikke udfordringer, som de står og mangler svar på. “Vi er rustet til fremtiden nu, også hvis der kommer noget nyt. Hvis der opstår nye problemer, vil jeg benytte Søskendeforeningen så problemet kan tages i opløbet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar