Børnene oplever genkendelighed og fælles forståelse

Ved at indgå i vores gruppesammenhæng på et søskendekursus vil man ikke kunne undgå at interagere og blive påvirket af hinanden og det, som finder sted i rummet. Derved opstår et fællesskab og en vis grad af identifikation børnene imellem fortæller gruppeleder ved Ådalskolens søskendekursus i Ringsted John Quist Frandsen. Han fortsætter ”ved at opleve en genkendelighed og kunne spejle sig i hinandens fortællinger ved at genkende og blive genkendt i de følelser og tanker, som dukker op eller ved at en anden måske har erfaringer med at tackle lige præcis den problemstilling, man selv sidder med, medfører at individuelle erfaringer og refleksioner bredes ud og udvikles”. Både verbalt og nonverbalt oplever børnene på søskendekurset at få feedback, viden og kammeratskab fra hinanden; “Ja, når vi sidder og snakker, så nikker vi så’n alle sammen til hinanden, fordi det er jo det, vi har oplevet alle sammen, ikk’”. Ved denne feedback og identifikation opleves forståelse for egen og hinandens situationer ved at have en bror eller søster med et handicap. Det at være blandt ligesindede, som har oplevet, hvad det vil sige at have en bror eller søster med et handicap og dermed have kendskab til de følelser som er forbundet hermed, giver en form for fælles forståelse; “Hvis tankerne har været der i mit hoved, er de kommet ud og blevet forstået” siger en af de deltagende søskende. En fælles forståelse som ikke opleves, når der tales med andre, som ikke har en bror eller søster med et udviklingshandicap. “Andre forstår det simpelthen ikke, de spørger og så siger de ”ja, ja”. Der gives blandt søskende udtryk for en tilbageholdenhed med i visse sammenhænge at tale med andre om, hvordan de reelt har det. En af deltagerne en dreng på 12 år siger, at han decideret skåner andre i hans omgiveler ved ikke at være ærlig, når der bliver spurgt til, hvordan han har det og at han i flere situationer helt gemmer følelserne væk for at skåne den anden. I denne søskendegruppe findes der jævnaldrende, som det tilsyneladende ikke er muligt at træffe uden for søskendekursets kontekst. I gruppesammenhænge har det derfor afgørende betydning for søskendegruppens interaktion, at de ressourcer der findes indbygget i selve gruppesituationen fremhæves, anerkendes og stimuleres og forudsætningen herfor er, at børnene og de unge er engagerede i hinanden, hvis kurset skal være fremmende for gensidig identifikation. En hensigtsmæssig sammensætning af gruppen er derfor ønskelig og grupper er mest effektive, hvis de er ensartede mht. antal, køn og alder og uensartede mht. adfærdsmæssige træk som meninger, diagnoser og tanker i relation til handicappet. Deltagerne på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted giver udtryk for, at det ikke har betydning for oplevelsen af at være i gruppen, at nogle af deltagerne har store søskende, én har små søskende og en tredje endda en tvillinge søskende. En siger: “Når man er påvirket af at have en søskende med et handicap, så er det mindre vigtigt det med alderen og spredningen”. Søskende oplever på kursustidspunktet et fælles fundament og en udtaler: “Når vi kommer på søskendekursus så kan jeg se at det har stor betydning at være sammen med nogle jævnaldrende i forhold til den livssituation jeg er i”. En anden siger også, at “man heller ikke må være for ung, her på søskendekurset” for så kan det være for svært at forstå. På Ådalskolens søskendekurser finder alle, at et særlig vigtigt omdrejningspunkt er, at alle giver og modtager “. . . vi hver især kommer her med noget og vi tager også hver især noget med herfra”, og at det er ikke kun vedkommende, der er i dialog med en af gruppelederne, som får noget ud af det, der bliver talt om, som en siger: “. . . godt at høre andre fortælle, det sætter tanker i gang”. Trods forskelligheder i søskendegruppen i form af alder og køn, er det således muligt at skabe en stor grad af samhørighed, hvor åbenhed og tillid som de væsentligste fællesnævnere sammen med det sociale samspil, der finder sted i rummet, har væsentlig betydning for, at den enkelte søskende oplever det som meningsfuldt at være til stede på kurset. Det kan netop være den væsentlige årsag til, at søskende deltager i søskendekurser. Det, at et søskendekursus består af begge køn er vigtigt og børnene og de unge oplever, at de kan lære af hinandens perspektiver; “. . . ikke fordi vi ikke kan snakke om tingene med ens forældre, men det får klart en anden vinkel og det er godt, at der ligesom også kommer nogen, der sparker bildæk” forklarer en gruppe drenge i kor inden de smutter ud til en velfortjent pause på fodboldbanen.