For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
torsdag den 16. juli 2015
Til forældrene
Børnene og forældre oplever, at et søskendekursus er stedet, hvor børnene kan tale om deres erfaringer og oplevelser med andre børn i lignende situationer. Alle de interviewede børn er helt enige om, at Ådalsskolens søskendekursus i Ringsted bidrager til at normalisere deres oplevelser og bevidstgøre dem om deres behov for støtte og viden. Alle oplever et sådant kursus som et fedt alternativt fællesskab for børnene, hvor de kan blive mødt uden forventninger og krav. Det helt perfekte sted, hvor de kan tale åbent om deres tanker og følelser uden at tage hensyn til andre. Fællesskabet på et søskendekursus rækker ud over de enkelte lørdage og medfører, at det enkelte barn føler sig mindre alene med sine hverdags udfordringer fordi de nu ved og selv hører, at andre har det på samme måde. Søskendekurset er også et supplement til børnenes individuelle mestringsstrategier og til den støtte, de jo selvfølgelig får fra deres forældre. Børnene glæder sig til at komme på søskendekurset og det lægger forældrene særligt mærke til. Forældrene oplever også søskendekurset som en særlig god hjælp i hverdagen og de føler sig mindre alene med ansvaret for børnene end tidligere. Det giver dem en tryghed at vide, at andre voksne er opmærksomme på børnene og kan hjælpe børnene med specialviden om handicap. En viden, som de selv savner mere af da de nogle gange kan komme i tvivl om de gør det rigtige og om de yder den tilstrækkelige støtte til børnene fortæller en mor til os. Børnene ser også søskendekurset som ”børnenes mødested” siger Nikolaj på 12 år som netop har været afsted på Ådalskolens forårskursus. De voksne på søskendekurset respekterer børnenes behov for at have deres ”eget sted”. Forældrene er nysgerrige for at høre mere om, hvad der foregår ”derinde”. På den ene side er de indforståede med, at børnene skal have søskendekurset for sig selv og på den anden side ønsker de mere viden om deres børns tanker og følelser, så de nemmere kan støtte dem.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar