Som søster til en lillebror med autisme, kan man ofte have behov
for at snakke med andre, der kan relatere sig til ens situation, så i foråret
var jeg på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted, hvor jeg fik tre nye
veninder som jeg stadig snakker og skriver med i dag. Det har hjulpet mig fantastisk,
at vide, at jeg ikke var den eneste med den slags oplevelser og tanker. Vi fik undervejs
på søskendekurset delt en masse historier og erfaringer og ad denne vej knyttet et
bånd, som jeg ellers ikke ville kunne få med nogen uden kendskab til at have en
søskende med autisme. Følelsen af at genkende sig selv i deres historier og
blive forstået på mine egne følelser og erfaringer er rigtig rar.
Jeg vil lige fortælle om en god oplevelse med min lillebror. Jeg bruger lidt af min fritid på at dele
søndagsreklamer ud i weekenden og tænkte en dag, at jeg kunne have min lillebror
på 9 år med, så han kunne se, hvad jeg gik og brugte min tid på. At have min
lillebror med på den 7 kilometer lange tur var virkelig en stor oplevelse og han
forstod med det samme, hvad det hele gik ud på. Han lagde omhyggeligt reklamerne i
postkasserne og når jeg gik over på den anden side af vejen blev han stående
ved reklamevognen. Det skal til historien nævnes, at jeg også havde min far
eller mor med de første par gange og at det først er nu i denne sommer, at han
og jeg nu går alene. Jeg har som en sikkerhed en mobiltelefon med så jeg hele tiden kan få fat i
mine forældre, hvis der skulle ske noget. Indtil videre har det bare været en god oplevelse.
Det gør mig
stolt, fordi han tager med og hjælper mig. Han er ikke bange for at hjælpe til.
Normalt er han ellers ikke bleg for at sidde og råbe, vifte arme til højre og
venstre – men i denne sammenhæng er jeg bare en rigtig stolt storesøster og vi får en
rigtig god dag sammen. Nogle folk tror
jeg har haft en superhård barndom, og de ved slet ikke hvad det indebærer, at have
en bror som min. Jeg elsker ham betingelsesløst for den han er og jeg ville
ikke bytte ham for noget i verden. Han har været med til at gøre mig til den
jeg er i dag og det er noget jeg er være stolt af, og jeg er især stolt af at
have en bror der er autist, fordi han er så stærk som han er, og ikke lader sig
kue af, hvad folk må tænke om ham. Jeg ved godt, at min lillebror er meget udfordret
og får et meget anderledes liv end mit, men han skal have et godt liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar