Marie og Pernille møder hinanden for første gang på Ådalskolens søskendekursus. De 2 piger kommer fra forskellige steder i Danmark og fra to forskellige familier. Begge var de blevet tilmeldt søskendekurset fordi de har en bror med ADHD. Vi har spurgt Marie og hun ville skrive lidt om oplevelsen og her er det som hun skrev:
Jeg er 11 år og lillesøster til en bror med ADHD og jeg har været på Ådalskolens søskendekursus, hvor jeg har lært en masse. I begyndelsen var jeg meget nervøs for at skulle afsted fordi jeg vidste jo ikke, hvad et søskendekursus var og hvem jeg kom til at møde. Jeg gik og tænkte om det var noget med, at vi alle sad i en rundkreds og skulle fortælle på skift, at den ene var mere ked af det end den anden, at de andre ville grine af mig og alle sådanne tanker.
Men sådan gik det ikke, det viste sig derimod at være total sjovt, en masse andre søskende, sjove aktiviteter og nogle rigtig søde voksne. I løbet af meget kort tid kunne jeg genkende rigtig meget af det alle de andre søskende fortalte og det var en kæmpe lettelse at høre, at der er andre børn som har præcis de samme oplevelser som mig. At vide at jeg ikke er den eneste i verden som har en storebror med et handicap har hjulpet mig meget. Idag har jeg fortsat kontakt med flere af børnene, vi skriver til hinanden og ringer jævnligt.
Jeg har fået lov til her på søskendekursets blog til at skrive lidt om ADHD fordi det er den diagnose min storebror har. Når man har ADHD har man ofte svært ved at skabe overblik, organisere og planlægge i hvilken rækkefølge ting eller aktiviteter skal foregå. Min storebror er konstant på overarbejde i forhold til at forsøge at holde styr på hans hverdag. Det, vi andre andre børn ikke bruger særlig meget energi på, er for ham en labyrint uden rød tråd. Min storebror trives bedst med forudsigelighed ellers overvældes han af krav og forventninger og oplever at være i en kaostilstand som giver ham ”rod i hovedet” og frustration. Den særlige struktur i vores hjem er med til at give hans hverdag rammer og forudsigelighed, og jeg som lillesøster kan være med til at skabe og tydeliggøre en struktur, der gør det nemmere for ham at overskue og agere hensigtsmæssigt i hverdagen. I vores køkken har vi for eksempel en stor ugetavle hvor alle vores aktiviteter står skrevet. I starten synes det var pinligt at vi havde en sådan kalender med forskellige billeder hængende. Jeg så det aldrig hos mine veninder og syntes faktisk det var meget unormalt og pinligt. På søskendekurset hørte jeg, at der også var mange andre familier som også brugte en kalender til deres søskende. De voksne fortalte, at hvis ens søskende nu sad i kørestol så ville man give ham en rampe til at køre op ad og sådan er det jo også med ADHD – de skal have en køreplan for så kører de bedre. Vi siger tusind tak til Marie fordi du havde lyst til at bruge lidt tid af din sommerferie med at skrive dette indlæg.
De bedste hilsner fra os Birgit, Birgitte og John.
Men sådan gik det ikke, det viste sig derimod at være total sjovt, en masse andre søskende, sjove aktiviteter og nogle rigtig søde voksne. I løbet af meget kort tid kunne jeg genkende rigtig meget af det alle de andre søskende fortalte og det var en kæmpe lettelse at høre, at der er andre børn som har præcis de samme oplevelser som mig. At vide at jeg ikke er den eneste i verden som har en storebror med et handicap har hjulpet mig meget. Idag har jeg fortsat kontakt med flere af børnene, vi skriver til hinanden og ringer jævnligt.
Jeg har fået lov til her på søskendekursets blog til at skrive lidt om ADHD fordi det er den diagnose min storebror har. Når man har ADHD har man ofte svært ved at skabe overblik, organisere og planlægge i hvilken rækkefølge ting eller aktiviteter skal foregå. Min storebror er konstant på overarbejde i forhold til at forsøge at holde styr på hans hverdag. Det, vi andre andre børn ikke bruger særlig meget energi på, er for ham en labyrint uden rød tråd. Min storebror trives bedst med forudsigelighed ellers overvældes han af krav og forventninger og oplever at være i en kaostilstand som giver ham ”rod i hovedet” og frustration. Den særlige struktur i vores hjem er med til at give hans hverdag rammer og forudsigelighed, og jeg som lillesøster kan være med til at skabe og tydeliggøre en struktur, der gør det nemmere for ham at overskue og agere hensigtsmæssigt i hverdagen. I vores køkken har vi for eksempel en stor ugetavle hvor alle vores aktiviteter står skrevet. I starten synes det var pinligt at vi havde en sådan kalender med forskellige billeder hængende. Jeg så det aldrig hos mine veninder og syntes faktisk det var meget unormalt og pinligt. På søskendekurset hørte jeg, at der også var mange andre familier som også brugte en kalender til deres søskende. De voksne fortalte, at hvis ens søskende nu sad i kørestol så ville man give ham en rampe til at køre op ad og sådan er det jo også med ADHD – de skal have en køreplan for så kører de bedre. Vi siger tusind tak til Marie fordi du havde lyst til at bruge lidt tid af din sommerferie med at skrive dette indlæg.
De bedste hilsner fra os Birgit, Birgitte og John.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar